Kan opera gøres spiselig med æblekage ?

Jeg har det ofte svært med opera. I princippet synes jeg det er spændende og en smuk kunstart, men jeg forstår den ikke helt. Det er ofte svært at forstår hvad der bliver sunget, skulle man være så heldig at det er på et sprog man forstår. Men der er alligevel noget fascinerende over at kunne bruge sin stemme på den måde.

Teater Katapult har i disse dage fornøjelsen af en operaoplevelse ud over det sædvanlige – an eating opera ”DUST.”

Katapults spiseseddel. Fotograf Joan Andersen

Katapults spiseseddel. Fotograf Joan Andersen

Under denne særdeles sanselige opera, bliver publikum ført ind i en anderledes opera verden. En verden fyldt med musik, sang, dust (støv) og ikke mindst dessert i form af en fortryllende æblekage værdig en Michelin restaurant.

Som vi inviteres ind i teatersalen genkender vi elementer fra besøg på fine restauranter, en værtinde tager imod os og vi forberedes til operaens højdepunkt med en lun vådserviet til vores fingere. Jakker kan efterlades i en garderobe og vi er nu klar til at tage plads på de smalle bænke med fine små puder på.

Publikum placeres i en hestesko rundt om operaens højdepunkt, æblekagen. En samling borde skaber et stort bord, hvor desserten er ved at blive anrettet af kokken. Det er som om, vi har fået lov til at komme bag om i en fin restaurant. Kokkens nærmest kunstneriske arbejde suppleres af en blid cello og operasang som er mere musik end egentlig sang, da den er sammensat af flere forskellige sprog som synges af børn samt voksne. Børnene kommer fra Skt. Clemens Drengekor, og er en sand fornøjelse at høre.

Der opstår en nærmest rituel stemning, omkring skabelsen af æblekagen. Man får en fornemmelse af at det er kokkens indre sang, en slags bordbøn, der skal forberede os såvel som æblekagen.

Igennem operaen er der trukket nogle tydelige referencer til edens have og ikke mindst æblet som hovedperson.

DUST eller støv på dansk, går også igen ikke mindst i skabelsen af æblekagen, hvor et rugbrødsstøv er et af de skønne elementer. Flormelis bliver også brugt som støv af kokken, under en meget sanselig og musikalsk køkkenspil, fyldes luften af flormelis. Det er tydeligt at flormelis er brugt da det er let og nemt spredes, det er dog synd at man ikke har valgt at gøre det mørkere, eller at blande det op med rugbrødsstøvet, da det synes at falde udenfor, da flormelis ikke tydeligt indgår i den smukke æblekage. Det bliver flormelis, for flormelis skyld.

Da operasangen ikke er 100% forståelig og det heller ikke er meningen, har man mulighed for at nyde den på en anden måde, end normal opera. Det er tydeligt at operasangerne, voksne som børn er utrolig dygtige, og det er en fornøjelse at lytte til.

Alle på scenen er klædt i en tidløs klædedragt, det er tydeligt at tid og rum skal ophøre og man bare skal befinde sig i et nu, fyldt af DUST, vi er DUST. Dette brydes desværre af et par småting som, briller, vielsesring og et armbånd. Alle operasangerne har bare tæer, noget der passer ganske fint ind i forhold til resten af opsætningen, dette gør desværre også at de meget røde negle den ene af operasangerne har på sine fødder skærer mig i øjende. Det er en skam, for det stjæler fokus, og jeg lader mig glide ud af den ellers så fine stemning, der er skabt.

DUST, pressefoto.

DUST, pressefoto. Fotograf Anders Bigum

Vi når højdepunktet, og æblekagen bliver serveret. Det store bord deles og vi får nu vær vores lille del rullet over til os. Kaffe bliver serveret og vi kan gå i gang med at nyde på fuld styrke. Mens vi sidder der og spiser, påmindes vi igen den fine restaurant, da logoet DUST står på det fine skærebræt hvorpå æblekagen er anrettet. Mens vi spiser får vi en slags stilhed, støvet får lov til at falde, så at sige. Vi er nu blevet en del af operaen, og som vi sidder der med vores metalskeer og køre dem hen over træskærebrættet er det os, der får lov til at lave musik for en stund.

Da operaen genoptages igen sker der noget, det er som om anden halvdel ikke helt hænder sammen historiemæssigt. Det er stadig smuk operasang, der fylder lokalet suppleret af en cello, men det er som om vi bliver i tvivl om, hvad der foregår. Kokken er stadig til stede og rydder op, men det er som om sangerne ikke længer supplerer kokken, men har deres egen historie de kører ud af, og der er ikke tydeligt hvor de vil hen.

Overordnet er DUST en smuk og sandelig oplevelse, der viser at opera også kan andet end at være langtrukket og uforståelig. Den varede den perfekte længde i forhold til, at man sidder på en bænk, hvor man ikke kan læne sig tilbage, og slappe af. Dog må det siges at der er gang i mange lag og ikke alle er lige godt koblet sammen. Men alt i alt må jeg indrømme at æblekagen bestemt gjorde operaoplevelsen mere spiselig.

DUST får 3 store støvede stjerner herfra

 

Forestillingen kan ses på Teater katapult, Århus fra d. 29-30 august 2015.

Læs mere om forestillingen på: Teater Katapult

Medvirkende:

Idé og komposition: Line Tjørnhøj

Sangere: Markéta Dvoráková, Petr Matuszek, Daniel Carlsson, Anna Ottertun

Drenge fra Skt. Clemens Drengekor

Cellist: Sofia Lind Pedersen

Kok: Michelle Appelros

Libretto: Lotte Kofod Ludvigsen og Line Tjørnhøj

Instruktør: Troels Primdahl

Fotograf: Anders Bigum

Scenografi og design: Lærke Thorst Balslev og Stine Weigelt

Lydproduktion: Morten Olsen

Kostumedesign: Elise Nyborg

Produktion og administration: 1:1 Produktion

Producent: TONE

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Reklamer

Slap Af… ja det trænger jeg til, især fra mandag til torsdag

Jeg viste faktisk ikke hvad jeg gik ind til. Det hele startede med et opslag på Facebook, du ved en af de annoncer som en af ens venner har delt eller trykket like til. Det var et tilbud, 2 retter mad og 2 glas vin til 222 kr. på en restaurant jeg ikke normalt kommer på. Da min kæreste havde fødselsdag et par dage senere var dette perfekt, jeg bestilte bord efter kun et hurtigt kik på hjemmesiden.

Vi bliver mødt på gaden af en rød løber og et gadeskilt der fortæller dagens tilbud, igen 2 retter og 2 glas vin til 222 kr. jeg er ankommet til det rigtige sted J

Vi bliver modtaget af et par meget nydelige og smilende unge mænd, den ene viser os hen til vores bord, som er pænt dækket op med glas og bestik, desuden opdager jeg til min glæde at der står et lille fødselsdagsflag, noget jeg spurgte til da jeg reserverede bord.

Et menukort kommer og dagens tilbud bliver også læst op de 2 retter og 2 glas vin til 222 kr. Det viser sig at være et tilbud de har kørende mandag til torsdag efter kl. 17.00.

Vi snupper tilbuddet da:

Forret: Stegt mørksej m. kartoffelchips, radiser, sprød salat & sylig sauce Hovedret: Black angus oksecuvette – gulerodspuré – confiteret kartoffel – smørblancheret friske nye løg og kraftig glace lyder ganske godt i fødselarens øre.

Slap Af er et hyggeligt sted placeret i latinerkvarteret, fra man træder ind er der en behagelig stemning og man føler sig velkommen. Der er en enkel indretning, hvilket giver en lov til at slappe af, og koble fra. Desuden har man god tid, måske lidt for god tid.

En brødkurv bliver placeret på vores bord sammen med vores første glas vin, en hvidvin som havde fine frugtnoter og ikke var for tør, lige efter min smag. En karaffel vand fulgte også med.

Vi haster os frådende over brødet og den tilhørende aioli, da der ingen tallerkner sidder man og krummer ud over det hele, og det er lidt fjollet at man ikke kan ligge brødet eller den nu snavsede kniv fra sig, uden at det hele ender på bordet.

Forretten ankommer og den er smuk, meget smuk, faktisk lige til at spise, og det var hvad jeg gjorde, vi havde siddet og ventet lidt længe på vores mad og jeg var sulten. Jeg beklager derfor også at der ikke er noget billede af den, men den forsvandt hurtigt. Til gengæld var den ikke kun smuk den smagte også godt.

Den stegte Mørksej var stegt til perfektion og havde en sprød brødkrumme om sig, dette var suppleret af den syrlige sauce, som fik ens smagsløg til at vågne op. Suppleret med radiseflager og kartoffelchips der hver for sig tilførte rette noget sprødt og salt må man sige at retten hang super godt sammen. Det eneste negative jeg kan sige var at der for lidt af det hele 🙂

Så blev det tid til at slappe af igen. Vin nr. 2 kom på bordet en rødvin, meget behagelig, igen ikke for tør, men megen smag, så der var noget at nyde.

Da hovedretten ankom var det igen en smuk anretning, ikke lige så elegant som den første, men farvespillet var en fornøjelse. Oksecuvetten var tilberedt først i vandbad og så stegt af på panden, dette gav en fornemmelse af, at man knap nok skulle bruge kniven til at skære i den, og kødet smeltede på tungen. Den kraftige glace var en fornøjelse at spise til både de veltilberedte kartofler og ovnbagte løg desuden tilførte den tallerknen et dejligt farvetvist, den gullige farve ligesom hævede hele tallerknen, suppleret af det friske grønne afpyntning.

Hovedret: Black angus oksecuvette - gulerodspuré - confiteret kartoffel - smørblancheret friske nye løg og kraftig glace. Fotograf: Joan Andersen

Hovedret:
Black angus oksecuvette – gulerodspuré – confiteret kartoffel – smørblancheret friske nye løg og kraftig glace.
Fotograf: Joan Andersen

Vi gik derfra men en dejlig fornemmelse, ikke stopmætte, men ikke sultne. Portionerne kunne godt have været en anelse større, men man skal vel også altid have plads til dessert.

Har man god tid og vil man forkæle sine smagsløg, vil jeg klart anbefale at man smutter forbi Slap Af, de får mine varmeste anbefalinger.

Slap Af får i denne omgang 4 stjerner

 

Vil du læse mere om Slap AF besøg deres hjemmeside på: Slap Af

Eller følg deres Facebook side

 

Med venlig hilsen

5 stjerner