Kan opera gøres spiselig med æblekage ?

Jeg har det ofte svært med opera. I princippet synes jeg det er spændende og en smuk kunstart, men jeg forstår den ikke helt. Det er ofte svært at forstår hvad der bliver sunget, skulle man være så heldig at det er på et sprog man forstår. Men der er alligevel noget fascinerende over at kunne bruge sin stemme på den måde.

Teater Katapult har i disse dage fornøjelsen af en operaoplevelse ud over det sædvanlige – an eating opera ”DUST.”

Katapults spiseseddel. Fotograf Joan Andersen

Katapults spiseseddel. Fotograf Joan Andersen

Under denne særdeles sanselige opera, bliver publikum ført ind i en anderledes opera verden. En verden fyldt med musik, sang, dust (støv) og ikke mindst dessert i form af en fortryllende æblekage værdig en Michelin restaurant.

Som vi inviteres ind i teatersalen genkender vi elementer fra besøg på fine restauranter, en værtinde tager imod os og vi forberedes til operaens højdepunkt med en lun vådserviet til vores fingere. Jakker kan efterlades i en garderobe og vi er nu klar til at tage plads på de smalle bænke med fine små puder på.

Publikum placeres i en hestesko rundt om operaens højdepunkt, æblekagen. En samling borde skaber et stort bord, hvor desserten er ved at blive anrettet af kokken. Det er som om, vi har fået lov til at komme bag om i en fin restaurant. Kokkens nærmest kunstneriske arbejde suppleres af en blid cello og operasang som er mere musik end egentlig sang, da den er sammensat af flere forskellige sprog som synges af børn samt voksne. Børnene kommer fra Skt. Clemens Drengekor, og er en sand fornøjelse at høre.

Der opstår en nærmest rituel stemning, omkring skabelsen af æblekagen. Man får en fornemmelse af at det er kokkens indre sang, en slags bordbøn, der skal forberede os såvel som æblekagen.

Igennem operaen er der trukket nogle tydelige referencer til edens have og ikke mindst æblet som hovedperson.

DUST eller støv på dansk, går også igen ikke mindst i skabelsen af æblekagen, hvor et rugbrødsstøv er et af de skønne elementer. Flormelis bliver også brugt som støv af kokken, under en meget sanselig og musikalsk køkkenspil, fyldes luften af flormelis. Det er tydeligt at flormelis er brugt da det er let og nemt spredes, det er dog synd at man ikke har valgt at gøre det mørkere, eller at blande det op med rugbrødsstøvet, da det synes at falde udenfor, da flormelis ikke tydeligt indgår i den smukke æblekage. Det bliver flormelis, for flormelis skyld.

Da operasangen ikke er 100% forståelig og det heller ikke er meningen, har man mulighed for at nyde den på en anden måde, end normal opera. Det er tydeligt at operasangerne, voksne som børn er utrolig dygtige, og det er en fornøjelse at lytte til.

Alle på scenen er klædt i en tidløs klædedragt, det er tydeligt at tid og rum skal ophøre og man bare skal befinde sig i et nu, fyldt af DUST, vi er DUST. Dette brydes desværre af et par småting som, briller, vielsesring og et armbånd. Alle operasangerne har bare tæer, noget der passer ganske fint ind i forhold til resten af opsætningen, dette gør desværre også at de meget røde negle den ene af operasangerne har på sine fødder skærer mig i øjende. Det er en skam, for det stjæler fokus, og jeg lader mig glide ud af den ellers så fine stemning, der er skabt.

DUST, pressefoto.

DUST, pressefoto. Fotograf Anders Bigum

Vi når højdepunktet, og æblekagen bliver serveret. Det store bord deles og vi får nu vær vores lille del rullet over til os. Kaffe bliver serveret og vi kan gå i gang med at nyde på fuld styrke. Mens vi sidder der og spiser, påmindes vi igen den fine restaurant, da logoet DUST står på det fine skærebræt hvorpå æblekagen er anrettet. Mens vi spiser får vi en slags stilhed, støvet får lov til at falde, så at sige. Vi er nu blevet en del af operaen, og som vi sidder der med vores metalskeer og køre dem hen over træskærebrættet er det os, der får lov til at lave musik for en stund.

Da operaen genoptages igen sker der noget, det er som om anden halvdel ikke helt hænder sammen historiemæssigt. Det er stadig smuk operasang, der fylder lokalet suppleret af en cello, men det er som om vi bliver i tvivl om, hvad der foregår. Kokken er stadig til stede og rydder op, men det er som om sangerne ikke længer supplerer kokken, men har deres egen historie de kører ud af, og der er ikke tydeligt hvor de vil hen.

Overordnet er DUST en smuk og sandelig oplevelse, der viser at opera også kan andet end at være langtrukket og uforståelig. Den varede den perfekte længde i forhold til, at man sidder på en bænk, hvor man ikke kan læne sig tilbage, og slappe af. Dog må det siges at der er gang i mange lag og ikke alle er lige godt koblet sammen. Men alt i alt må jeg indrømme at æblekagen bestemt gjorde operaoplevelsen mere spiselig.

DUST får 3 store støvede stjerner herfra

 

Forestillingen kan ses på Teater katapult, Århus fra d. 29-30 august 2015.

Læs mere om forestillingen på: Teater Katapult

Medvirkende:

Idé og komposition: Line Tjørnhøj

Sangere: Markéta Dvoráková, Petr Matuszek, Daniel Carlsson, Anna Ottertun

Drenge fra Skt. Clemens Drengekor

Cellist: Sofia Lind Pedersen

Kok: Michelle Appelros

Libretto: Lotte Kofod Ludvigsen og Line Tjørnhøj

Instruktør: Troels Primdahl

Fotograf: Anders Bigum

Scenografi og design: Lærke Thorst Balslev og Stine Weigelt

Lydproduktion: Morten Olsen

Kostumedesign: Elise Nyborg

Produktion og administration: 1:1 Produktion

Producent: TONE

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s