“100 likes” skal bestemt have 5 likes her fra

Om det er like, del eller #, de sociale medier er kommet for at blive, man kan knap nok tage et billede uden at det skal deles med vennerne, vel og mærke efter at man har taget det om mindst 3 gange, for man skal jo se perfekt ud.

Black box theater har sat fokus på de sociale medier og skabt en danseforestilling, der bestemt er et like værd.

100 likes er en fin danseforestilling, der diskuterer og fremstiller brugen af sociale medier. Danseforestilling er meget enkelt sat på. Med lys, lydeffekter og musik, skabes en scenografi, der er yderst effektfuld.
Vi møder 3 unge mennesker, der hver især og sammen prøver at finde rundt i de sociale medier. Via dansen udspiller historien sig og vi ser deres sejre og frustrationer. Det er en meget enkel , men alligevel kompliceret fortælling, de siger selv at de ikke ønsker at komme med moraler og meninger om sociale medier. Dog hældes der til kritisk diskution om hvordan de påvirker os.

For hvad sker der hvis man hopper ud af sine Nike sko og forlader de sociale medier, holder man så op med at eksistere? Eller er der en verden uden sociale medier der er lige så god? 100 likes giver ingen svar, men stiller spørgsmål.

image

De 3 dansere er utrolig dygtige, både i deres samspil og hver for sig. Som vi vikles ind i de sociale medier gør danserne det også. Igennem dansen ser vi historien om at fremstå unik, mens man på samme tid bliver en del af mængden, frustrationerne og det pres de sociale medier kan lægge på den måde vi opfatter os selv.

Musikken og lydbilledet er noget helt særligt, vi genkender ”like” lydene fra Facebook og den udvikler sig til musik. Lyden fra et you tube klip bliver også magisk til et musikbillede, som bare bliver ved med at udvikle sig. Musikken er blandt lavet af Henrik Munch, og en sand fornøjelse at lytte til.

Efter danseforestillingen var der mulighed for at spørge indtil konceptet, udvikling osv. Denne mulighed får man ikke ofte og der var da også mange, der stillede spørgsmål både til selve historien og måden de var kommet frem til den.

100 likes er en danseforestilling, som bestemt skal deles herfra og have et like eller fem med på vejen, den er så fin og udtryksfuld i sit form.

100 likes fortjener bestemt 5 stjerner
Du kan læse mere om Black box theater
De er også på Facebook.

Forestillingen kunne ses på Teater Katapult, læs mere om Teater Katapult.

Med venlig hilsen
5 stjerner

Reklamer

“Power Tool” en show der manglede værktøj.

Diane Spencer: Power Tool

Et par af publikummer kommer snigende, ikke så stille som håbet. Diane:” come in come in (hun vinker dem ind med hånden) can I get you something? …. maybe a watch!”

Det er sundt at grine, fra smilet breder sig på ens læber til man impulsivt bryder ud i latter, jeg elsker at grine. Det er også derfor jeg har købt billet til et at de comedy shows, der er på plakaten i Århus Festuge, nu skal der grines.

Jeg kender ikke i forvejen den engelske komiker Diane Spencer, men ved at hun har optrådt i Århus Festuge flere gange, så jeg går ud fra at der er et vist niveau. Showet hedder ”Power Tool” På plakaten ses en køn velklædt rødhåret kvinde med en stiksav i hånden, forventninger er sat.

Diane Spencers ”Power Tool”  Fotograf Steven Ullathorne

Diane Spencers ”Power Tool” Fotograf Steven Ullathorne

Diane er en udmærket fortæller, der forstår at underholde sit publikum, selvom hun har flere indskudte historier, mister hun hverken tråden eller publikums opmærksomhed i den time vi lader os underholde. Hendes show består af en lang historie, der udvikler sig. Vi kommer forbi jagten på det perfekte hus, det at arbejde med kendisser samt hendes livs kærlighed, der tilsyneladende kan opmuntre hende til enhver tid med hans pik.

Det eneste jeg sidder og mangler er Power Tool(s). Der er en kort sekvens, som ganske vist er meget morsom, der viser Diana som håndværker, eller mangel på samme. Men at opkalde hele showet ud fra denne lille sekvens virker lidt underligt, uforståeligt for ikke at sige misvisende.

Diane Spencer har en meget varierende måde at underholde på. Det ene øjeblik er hun uskyldig sjov og gør grin med sig selv, for det næste øjeblik at slå over i sort humor. Dette bliver peppet op med små sjofelheder. Denne blanding går godt til et dansk publikum, og hun formår at få et udmærket grin ud af det publikum som er kommet. Dog forstår hun ikke begrænsningens kunst, da to hånddukker kommer på banen og denne sketch trækkes ud til man sidder og krummer tæer og det sjove er gået af det, synd da det startede ud så godt.

Hun supplerer sit smukke engelske med danske udtryk, og det går ikke altid lige godt. Hun rammer plet et par gange, men fejler så også lige så mange gange. Det er en skam, for når hun laver en joke, hvor hun formår at bruge det danske sprog med korrekt udtale, virker det. Mens når det ikke virker falder joken fra hinanden og det krævet megen energi at samle den op.

Alt i alt må man sige at Diane Spencers ”Power Tool” ikke levede op til hvad jeg forventede, men det var sjovt, ikke rulle rundt på gulvet sjovt, men en god sund latter, det kommer jeg ikke uden om.

Diane Spencers ”Power Tool” får 2 stjerner

Har du lyst til at se lidt fra Diane Spencer kan du det her: https://www.youtube.com/watch?v=wp2Rv8xRdfw

Med venlig hilsen

5 stjerner