Danseforestilling drukner i røg og damp

Aldrig har en gåtur hjem fra teatret, i regnvejr, uden kontaktlinser været så befriende. Kun lyden af regnen der falder. Let sløret syn. Nå ja og så den hyletone, jeg stadig ikke helt kan slippe af med.

 Aerowaves  præsenterer 3 forskellige forestillinger på Bora Bora Århus. Udvælgelsen har været hård og der har været mange om buddet. Udgangspunktet har været 40 danseteatre fra hele Europa. 500 ansøgninger er blevet til 20 nye talenter. I aften havde man så muligheden for at se tre af de nye talenter.

Når man vælger at vise alle tre forestillinger i et samlet program, hvad kan man så forvente som publikum? At det skal vise en variation inden for danseteater? Eller at de er sat sammen, da de har en fældes rød tråd? Efter at havde set de tre danseforestillinger er det tydeligt at selvom de er meget forskellige, har de en ting til fælles; den halve tid havde været rigeligt.

Vi starter ud med den franske solo forestillingen “Ellipses” 30 min. Vi møder her en ung mand, der bevæger sig imellem mørke og lys, drøm og virkelighed. Det starter ud med at være ganske spændende. Så spændende at der nærmest skabes en uhyggelig stemning.

Ellipses foto. Clement Debailleul

Ellipses foto. Clement Debailleul

Via lys, mørke og en meget stærk lydside, skabes et univers, hvor man er i tvivl om der er virkelighed eller drøm. Er der en eller to personer i historien? Vi drages ind i forestillingen og et univers, der sætter spørgsmål ved den måde vi opfatter virkeligheden på. Jeg har aldrig tænkt over om mørket, det slukkede lys, har en lyd. Men i forestillingen “Ellipses” har mørket en lyd, ”flimmer”. Som når man i gamle dage glemte at slukke fjernsynet og vågnede op til flimmer, eller myrekrig som jeg kaldte det som barn.  Der er ingen tvivl om at danser og koreograf; Aragorn Boulanger har en god fornemmelse og ikke mindst forståelse af, hvordan man kan udnytte kroppens bevægelser i forhold til lys og mørke. Han laver præcis den samme bevægelse igen og igen. Det er som om vi sidder og ser en film, så godt er det klippet, via lys og mørke. Vi sidder som publikum på pinde for at gætte på, hvor på scenen han vil stå næste gang lyset tændes, men efter nogen tid bliver det for ensartet. Aragorn Boulanger er dygtig og de billeder, der skabes er smukke og til tider underfundige, ja selv underholdende. Men 30 min. med lys der tændes og slukkes igen og igen er simpelthed for meget. Man sidder med en fornemmelse af at nu har man set det trick. Manden står et sted på scenen, og når lyset tændes står han et andet sted. Man trænger til at det udvikler sig, at der sker noget mere, men det gør der ikke.

Aftnens anden danseforestilling er den norske “Jordjenta” 50 min. tre unge, nærmest identiske kvinder, med langt lyst hår, blottede tænder og en tøjstil der vækker minder fra 90erne. Byder os velkommen til en nærmest surrealistisk oplevelse.

Jordjenta foto. IIK Koreografi

Jordjenta. foto: IIK Koreografi

 De tre skabninger, med blottede tænder og uhyggelige lyde, leder tankerne hen på en Alien film. Vi bydes velkommen i en verden fyldt af arbejdslamper, vindmaskiner og ikke mindst en hel del grønne flamingostykker. Det er som om man er vidne til en ungdomsfest på Speed. En fest der har taget overhånd, men som ingen stopper for alle er så fulde at det først bliver pinligt og underligt i morgen. Lydsiden er det meste af tiden ganske ubehagelig. Det er som om vi sidder i en tørretumbler eller ved siden af en emhætte. Den susende lydsidde nærmest bedøver publikum. I alt dette kaos, er der dog en ting der skinner mig i øjet. Den ene af de tre kvinder bærer to ringe på sine fingre. Det falder helt udenfor. Der er gjort så meget for at de tre kvinder skal ligne hinanden, ja de kunne være søskende. Så de to ringe falder udenfor. De stjæler den smule opmærksomhed jeg kan magte, i dette væld af overstimulering af lys og støj, jeg befinder mig i.

Den tredje og sidste forestilling er den østrigske “Chivalry Is Dead” 40 min. Det er som vi er på besøg på museet efter lukketid. To ranke rustninger står på scenen. Der går ikke lang tid før de kommer til live. Først lidt langsomt, og vi sidder alle og tænker, hvor meget man kan bevæge sig i sådan en blikdåseindpakning. Samt ikke mindst hvad den vejer. Det viser sig at de to herrer ,der befinder sig indeni rustningerne er i ganske god form. Da de meget hurtigt begynder at hoppe rundt på scenen, som var de en tur i motionscentret. Det at de bevæger sig skaber lyd, hver bevægelse har sin helt egen metalliske lyd. Og som de hopper, strækker og gør sig til, skaber deres rustning et lydunivers dertil. Det er som at se en ny udgave af Stomp musik. Denne gang udøvet via rustningen, og de bevægelser man kan lave når man har sådan en på. Men selv om dette er underholdende og de to danser; Alex Deutinger og Alexander Gottfarb formår at få mig til at trække på smilebåndet. Må jeg indrømme at også denne forestilling trækker i langdrag. Helt slemt bliver det da scenen fyldes med røg og damp fra flere røgmaskiner. Det kan godt være at man ønsker at skabe en mystisk og sløret stemning, men det er en fordel hvis publikum ikke sidder og græder og hoster fordi de ikke kan få vejret.

Chivalry is Dead(foto Elsa Okazaki

Chivalry is Dead. foto: Elsa Okazaki

Det var en lang aften, og jeg må indrømme at som jeg står på gaden med kløende øjne og en hyletone i ørene er der kun små lyspunkter, der har beriget min aften på Bora Bora.

Jeg må beklagende sige at jeg og Aerowaves ikke deler begejstring for disse tre forestillinger.

Samlet set kan det kun blive til 2 stjerner, der var dog lidt lys i mørket, og underholdende blikdåse-dans.

De tre forestillinger kan ses på: Bora Bora D. 17. & 18. november

 Videotrailer

Medvirkende:

ELLIPSES:

Koreograf og performer: Aragorn Boulanger

Manuskript og instruktion: Clément Debailleul og Raphaël Navarro

Lys:Elsa Revol

Musik: Spagirus, Arvo Pärt og Andrey Kiritchenk

JORDJENTA:

Koncept, performance, koreografi, kostumer: Kristin Helgebostad, Ida Wigdel og Ingeleiv Berstad

Composer: Siri Schippers Skaar

Scenografi: Silje Linge Haaland

Kostumer: Chrisander Brun

Dramaturg:Huy Le Vo

Digt:Maria Tryti Vennerød

Producent:Anne Cecilie Bodin Larsen

Video dokumentation:Vibeke Heide

CHIVALRY:

 Idé og performance: Alex Deutinger og Alexander Gottfarb

Lyd:Stephan Sperlich

Lys: Peter Thalhamer

Med venlig hilsen 5 stjerner

 

 

Reklamer