Plastik fantastisk

Hvis man ikke er havbiolog eller har en dam i haven, tænker man nok ikke så meget over alger. Men i forestillingen ”As I collapse” har den selvlysende algen Pyrocystis Fusiformis fået hovedrollen.

Forestillingen ”As I collapse” kan ses på Bora Bora Aarhus, fra d. 28-30 marts. D. 29 marts er der artist talk efter forestillingen med koreograf Tina Tarpgaard og de medvirkende.

En alge som hovedperson på en dansescene, er ikke det indlysende valg. Men en nytænkende ide, jeg bestemt gerne vil se mere af. Et smukt program forklarer os lidt om tankerne bag forestillingen, samt at ingen alger er kommet til skade under tilblivelsen af forestillingen. Og vi kan læse at der er en algepasser, noget jeg kun kan smile af og være begejstret over.

As I collapse- Pogram, fotograf Joan Andersen

“As I collapse” Pogram

Det er ikke kun på scenen man finder disse selvlysende alger. Publikum får lov til at komme helt tæt på. Som vi ankommer til forestillingen får vi udleveret en konvolut med en lille forseglet saltvands pose, med alger i. Som man sidder i mørket med denne lille skvulpende pose i hånden, opdager vi at de små alger lyser op. De er som små funklende stjerner.

På scenen ses to lange saltvandsposer fyldt med alger. En selvlysende bølge af alger byder os indenfor i en verden der ellers ikke kan ses. Fem danser klædt i noget der ligner sort plastik, bevæger sig rundt på scenen. Scenografiens andet hovedelement er store gennemsigtige poser indeholdende vand. Disse store poser der ligner sækkestole, fyldt dem med vand, påminder os den lille pose vi har i hånden.

"As I collapse" Fotograf: Søren Meisner

“As I collapse” Fotograf: Søren Meisner

Forestillingen handler om den måde mennesker påvirker og sætter aftryk på vores planet. Noget der bliver tydeligt når den selvlysende bølge af alger opstår, som danserne berører den.

Selve forestillingen varierer meget i tempo og udtryk. Jeg sidder på et tidspunkt og får flach back til mine unge dage og teknofester. Høj puls, udklædt i plast, alle danser de sammen men også vær for sig. Danserne bevæger sig uden besvær igennem forestillingen, som var de omgivet af vand.

Som forestillingen udvikler sig bliver scenen mere våd af vand. Plask, klask og swush, lydende fra danserne der bevæger sig rundt på dette våde scenegulv. Dette suppleret med en lyd side der meget af tiden sender tankerne i havets dyb. Det er meget virkningsfuldt.

Mine tanker ledes hen på alt de plast vi som mennesker er ansvarlige for er i verdenshavende. En anden måde vi påvirker den natur vi befinder os i.

Dramaturgen i mig savner et handlingsforløb, der er tydeligere. Selvom der er god variation i forestillingens tempo, synes jeg forestillingen bliver lidt lang. Især da danserne udbryder i lyd. Disse lyd udbrud er med til at ødelægge den ellers meget fine stemning der er skabt, i lys og mørke.

“As I Collapse” er første del af en forestillingstrilogi (Masse; 2018), (Extended falls to humanity; 2019).  Jeg ser frem til at se hvad de kommende forestillinger byder på, og hvor dan de kommer til at hænge sammen.

 

”As I collapse” skal have 3 selvlysende Stjerne.

 

Læs mere om Bora Bora

Medvirkende:

Koreograf: Tina Tarpgaard

Dansere: Hilde I. Sandvold, Sam Denton, Nelly Zagora, Edward Lloyd og Joy Kammin

Alger: Pyrocystis Fusiformis

Komponist / Forsker: Till Bovermann

Lysdesigner: Minna Tiikkainen

Forskende kunstner / Konsulent: Pei-Ying Lin

Scenograf: Sille Dons Heltoft

Kostumierer: Sandra Møller Svendsen og Leanne Nielsen

Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard

Produktionsleder: Viktor K. Magnusson

Lystekniker / Afvikler: Yaw Darko

Lydtekniker: Søren Knud

Producent: Recoil Performance Group  / Carlos Calvo

PR: Betina Rex

Foto, video og program: Søren Meisner               

Algepasser: Thorbjørn Findsen

Teknik: Rasmus Cundell

 

Med venlig Hilsen

5 Stjerner.

 

Reklamer

Dans for livet

SVANEBLOD er en hyldest til den danske balletdanser Erik Bruhn (1928-86). Men det er ikke kun en fortælling om ballet, det er også en fortælling om kærlighed, hårdt arbejde, ensomhed og ikke mindst død.  SVANEBLOD kan ses på Teater Svalegangen, Aarhus fra d. 25. marts til d. 8. april.

Vi bydes velkommen af jazz-saxofonisten Mads Ole Rode Erhardsen. Til tonerne af saxofonen vækkes Erik Bruhn til live af skuespilleren Olaf Højgaard.

Vi befinder os i et rum hvor fortællingen foregår helt ude på scenekanten meget af tiden. SVANEBLOD er en meget tekst tung forestilling. Men den lange monolog er interessant bygget op, med spændende variationer der er med til at man ikke får lov til at falde hen.Vi rives med ind i mennesket Erik Bruhn. Skuespilleren Olaf Højgaard leverer en overbevisende præsentation. Som han leder os igennem Erik Bruhns liv glemmer man til tider at Olaf Højgaard faktisk ikke er Erik Bruhn. Det eneste der påminder os dette er den meget visuelle scenografi.

På bagscenen finder vi videoprojektioner i to lag. Det bagerste lag er solidt, mens der er huller i det forreste. Legen med rum i rum, skygge og lys er ganske effektfuldt, og enkelt lavet. Det eneste minus er at det bagerste lag ikke er større. Sidder man ikke lige i midten i salen vil man ikke få den ideelle oplevelse, da de forreste huller ikke udfyldes med video og billeder.

SVANEBLOD Fotograf: Anders Theibel

SVANEBLOD Fotograf: Anders Theibel

Videoprojektionerne er blandt andet gamle billeder og optagelser fra Erik Bruhn arbejde med balletten. Disse sort/hvid videoklip kommer til at stå meget stærkt på scenen. Og bliver en god påmindelse om at Erik Bruhn var en fantastisk balletstjerne. I det hele taget er jeg meget begejstret for den måde scenografien er med til at skabe et helt billede af balletstjernen.

Saxofonmusikken er også et gennemgående element i forestillingen. Musikken og de lyde man kan lave med en saxofon, som til tider er næsten uudholdelige at høre på, er med til at skabe et univers hvor musik er lige så vigtigt som balletten. Man har valgt at musikanten og skuespilleren flere gange spiller op imod hinanden. Denne ide syntes jeg er spændende, men selve udførslen er ikke overbevisende. Det er som om der mangler noget, en forbindelse i mellem de to.

Musikken er udfordrende og er med til at sætte stemningen. Skuespillet er medrivende, vi som publikum føler vrede, glæde og sorg. Men hvor er balletten? Jeg savner balletten på scenen. Ikke at jeg vil have Svanesøen, men et hint af ballet, en håndgestus, en fod sat på en bestemt måde.

SVANEBLOD er en fantastisk forestilling hvis man elsker ballet og ved hvem Erik Bruhn er. Kender man ikke Erik Bruhn og ved man ikke noget om ballet, vil man blive revet med af den gribende historie om et menneske i krise mellem livet og kunsten.

SVANEBLOD skal have 4 Stjerner.

Læs mere om Teater Svanegangen

MEDVIRKENDE OLAF HØJGAARD OG MADS OLE RODE ERHARDSEN
TEKST TOMAS LAGERMAND LUNDME
MUSIK MADS OLE RODE ERHARDSEN
KONCEPT OG INSTRUKTION HANNE TRAP FRIIS
SCENOGRAFI RIKKE JUELLUND
VISUALS JENS MØNSTED OG CLAUS LUND
LYSDESIGN MORTEN LADEFOGED
DRAMATURG ANNE HÜBERTZ BREKNE
PRODUCERET AF TEATER FREEZEPRODUCTIONS

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Hvem styre tilfældighederne?

En enarmet tyveknægt byder os velkommen og fortæller at det er den der styrer slagets gang. Efterfølgende gør en skuespiller det samme. Er der nogen der styre slagets gang? Eller er vi overlagt til tilfældighederne, kaos? eller er der en mening med det?

RAMDOM Fotograf. Julie Forchhammer

RAMDOM Fotograf. Julie Forchhammer

 

Livingstones Kabinet byder indenfor til en verden af kaos og tilfældigheder i forestillingen ”RANDOM” som spiller på Teater Momentum i Odense fra d. 22. marts til d. 4. april 2017.

Forestillingen henvender sig til et helt særligt publikum, som er van til at se forestillinger der arbejder med et abstrakte udstyk. Vi bliver ikke taget i hånden og ledt på vej. Men må selv finde orden i dette kaos, hvis vi da har brug for orden.

Som forestillingen går i gang udsættes vi for forskellige elementer af kaosteori. Båndsalat monster, kompleksiteten i et æg, samt at en trappestige også kan være ens sexpartner. Dette er bare få eksempler på hvad men som publikum bliver bombarderet af.

Det syntes meget af tiden som om selve forestillingen er sat rat Random sammen, men så passer det jo fint til titlen. Det er dog også tydeligt at denne tilfældighed er ganske struktureret, for eksempel i skuespillernes sammenspil ses det tydeligt.

Skuespillerne arbejder meget struktureret. De ved hvornår de skal gøre hvad, og der er flere sekvenser hvor de alle bevæger sig som var de en. Dette er meget smukt og viser desuden hvor gode skuespillere vi har på scenen. I det hele taget har jeg ikke en finder at sætte på skuespillet. Skuespillerne er yderst professionel i dette kaos af tilfældigheder.

Til dette kaos af tilfældigheder og struktur er der tilsat en til tider kaotisk lyd og musik side. Dette er med til at holde os som publikum fat i en tilstand af uvished. Musik siden består af både live og afspillet lyd og musik. Live musikken er med til at bidrage med noget helt særligt, den giver en slags ro, da vi kan se hvor den kommer fra og samtidig kan nyde musikanten. Desuden bruges farvet lys og en stor projektionsskærm til at skabe stemning, og forklarer kaos. Det er en skøn roden samme, som er med til at forstærke fornemmelsen af tilfældigheder.

Hele forestillingen er lidt ligesom et rodet skrivebord. Er det ikke ens, er det bare kaos. Men ejer man det, ved man hvor man skal finde alle ting. Der er struktur i rodet.

Igennem forestillingen bruges humor flere gange, hvilket er med til at man kan holde dette kaos ud. Disse overraskelser er også med til at publikum bliver inviteret med ind. For eksempel tager man et kik på hjernebælger, to slags. De vises som projektion. Den ene er uregelmæssig og grim, den anden er regelmæssig og smuk at se på. Vi sidder alle som publikum og tænker ”ja det har i da ret i”. Bare for at finde ud af at den uregelmæssig hjernebølge er den almindelige hjernebølge, og den regelmæssig hjernebølge vi syntes var så smuk, viser et epilepsianfald.

Som publikum bliver vi bombarderet med indtryk, der ikke alle giver mening. Og som vi mennesker er indbygget prøver vi at finde mening med dette kaos af tilfældigheder. Forestillingen ”RAMDOM” skal selvfølgelig være rodet, men det bliver det til tider lige rodet nok. Men sidder og leder efter en mening, en rød tråd i historien, som ikke eksisterer.

Jeg er meget begejstret for ideen og flere af elementerne og scenerne er bygget super godt op. Jeg vil dog igen holde på at den henvender sig til et helt særligt publikum. Og at jeg nok lige ligger på vippen til at falde udover.

 

RANDOM skal haver 3 tilfældige Stjerner

 

Læs mere om Teater Momentum

Læs mere om Livingstones Kaminet

 

Medvirkende:

Skuespiller: Pete Livingstone, Svend E. Kristensen, Petter Wadsten, Kristina Sørensen Ougaard, Pernille Koch

Iscenesættelse: Nina Kareis

Scenografi og foto: Julie Forchhammer

Koreografi: Adelaide Bentzon

Komponist: Pete Livingstone

 

Medvenlig hilsen

5 Stjerner

En løftet pegefinger, af glimmer

 ÅHHH nej… ikke en forestilling der med løftet pegefinger skal belærer unge mennesker om, hvordan de skal begå sig på internettet. Dette er min første tanke da jeg læser hvad ”To The Internet” handler om. Heldigvis bliver jeg glædeligt overrasket.

”Welcome To The Internet” er en humoristisk gennemgang af internettet og hvad det kan bruges til. Forestillingen spiller på Filuren 24. marts – 7. april 2017. Aldersgrænsen er 13+.

This slideshow requires JavaScript.

Internettet er ikke noget ondt. Det er måden vi bruger det på, der har betydning. I gennem fortællingen tages vi i hånden af tre guider. De sprudler af glimmer og kunstighed, og er de perfekte repræsentanter for alt det opsatte og kunstige man kan finde på internettet.

Vi møder også Emma som får delt en lidt uheldig video på internettet. Vi ser hvad det gør ved hende, og i sidste ende hvad det får hende til at gøre. En stærk, men også humoristisk fortælling. Den løftede pegefinger er der, men den er kamufleret af humor og glimmer.

Forestillingen henvender sig til aldersgruppen 13+. Som voksen eller næsten voksen, vil jeg også godt anbefale forestilling til et voksent publikum. Forældrene til disse unge vil helt sikkert også få noget ud af at se den. Forestillingen giver et meget fint indblik ind i hvordan, unge bruger og opfatter internettet. Og måske kunne forældrene også lære noget, da der også er en løftet pegefinger der er rettet imod dem.

Scenografien er enkel, men super effektiv og med dens visuelle udtryk, fanger den målgruppen perfekt. Tre lysende kasser danner rum for fortællingen. i en farve eksplosion omfavner internettet os.  Dette bakkes op af en underholdende musik og lyd side. Bib, blim og wup lyder vi alle genkender fra Facebook og SMS, fylder rummet og vi sidder alle og grimer som et lyd klip fra You Tube stryger igennem lokalet.

I det hele taget er denne forestilling, meget morsom og underholdende. De tre skuespiller Marie Marschner, Steffen Nielsen og Daniel Bevense, skifter roller flere gange igennem forestillingen. Dette gøres ubesværet og man er aldrig i tvivl om hvem der er hvem, og hvor vi er. I det hele taget er det skuespillerne der bærer i denne fortælling. Uden deres timing og samspil, ville forestillingen falde til jorden. Jeg har kun sæbebobler og glimmerstøv til dem.

Den har en løftet pegefinger, og man er ikke i tvivl om hvad de vil med denne forestilling, underteksten er klar og tydelig. Men på samme tid formår den at underholde og formidle budskabet på en underspillet måde. lokalet er fyldt til bristepunktet  af sæbebobler, en oppustelige bane, glimmer og glitter.  Internettet er en fest af farver og muligheder, lige som forestillingen.

”Welcome To The Internet” er en farverig fortælling, unge og deres forælder vil bestemt gå fra den med et smil på læben. Men forhåbentlig også med lysten til at diskuterer dette internet og hvordan man bruger det. Ikke mindst når man er forælder.

 

Welcome To The Internet skal have 5 store glimmer stjerner.  

 

Læs mere om filuren

Læs mere om Teateret Apropos

 

Medvirkende:

Dramatiker: Brian Wind-Hansen

Instruktion: Rasmus Ask

Scenograf: Rebekka Bentzen

Lydunivers: Band Ane og Johannes Smed

Lysdesign: Jesper Munk Jepsson

Produktion: Teateriet Apropos og Teaterhuset Filuren

Skuespiller: Marie Marschner, Steffen Nielsen & Daniel Bevensee

 

Som at stå midt i en naturfilm

This slideshow requires JavaScript.

 

 Normalt skriver jeg mest om kultur, teater, dans og udstillinger. Men på en rejse til USA havde jeg en særlig oplevelse jeg gerne vil slå et slag for. 

Jeg kørte på highway 1 mod Las Angeles da jeg pludselig ligger mærke til at der ligger noget i standsandet. Først tror jeg det er sæler, men de er ganske store. Lidt længer nede af vejen er der et skilt der fortæller at det er søelefanter og at man kan komme sæt på og se dem.

 

 

Jeg kører ind for at se hvad det er, og det er her jeg bliver meget overrasket. Jeg træder ud af min bil og ind i en naturfilm.

På strandbredden kan man se utallige søelefanter, de hygger sig som var de helt alene. Der er lavet et lille hegn og en gangbro hvor nysgerrige naturelsker kan stå og se ned på standen. Det er en helt særlig oplevelse. Ved indgangen til gangbroen, kan man læse om søelefanterne og hvordan deres år på standen ser ud. Jeg kan her læse at februar er måneden hvor de store hanner parer sig. Januar var måneden hvor ungerne sødes, og stranden er da også fyldt med små søelefanter.

Jeg har ikke den store viden om søelefanter, men må indrømme at dette syn er ganske betagende. Og en påmindelse om at vi skal passe på naturen. Jeg syntes det er en fantastisk måde man har valgt at håndterer alle de nysgerrige naturelsker. Man kan komme ganske tæt på, uden at forstyrrer naturen.  En perfekt måde at få en rigtig naturoplevelse.

Jeg vil gerne opfordrer alle til at komme et smut forbi og få sig en rigtig naturoplevelse.

så her er kørevejledningen:

fire mil nord for Hearst Castle på Califonia Highway 1. GPS 35° 39′ 48″ N and 121° 15′ 28″ W.

Søelefanterne er en 5 Stjernet oplevelse.

Læs mere om søelefanterne

 

 

 

 

En anderledes historie time.

Publikum bevæger sig i en lind strøm mod Bispetorv. Man kan fornemme der er optakt til noget spændende. Klokken er næsten 20.00, og blikket er rettet op imod den smukke Domkirke. Nu sker det.

Aarhus Stories

I denne uge kan man se et meget kreativ og anderledes bud på hvordan historien om Aarhus, kan fortælles. Aarhus Stories.  Præsenteret af Aarhus 2017, Den Gamle By og Filmbyen Aarhus.

DSC_1194

Aarhus Stories, Fotograf Joan Andersen

 

 

Aarhus Domkirkes sydvendte facade bliver scene for denne fortælling. På facaden vises fem animationsfilm specielt lavet til projektet. Vi starter i år 800 med vikingerne og slutter af i fremtiden.

De små animationsfilm er meget farverige og lyser virkeligt op. Der er god brug af de forskellige flader som Domkirken har. Men i nogle af filmende er det er ikke altid lige nemt at finde ud af hvor historien er på vej hen, og hvad der rent faktisk sker. Dette skyldes blandt andet de mange forskellige lag Domkirken har, vinduer, og tagplader i forskellige farver. De små animations film er dog suppleret af små tekster, som er med til at forklarer hvilken tids periode vi nu befinder os i. Disse tekster er både lavet på dansk og engelsk, men jeg må indrømme at også her er der plads til forbedringer. Det er ikke altid de bedste oversættelser, og teksten virker til tider lidt klumpet.

I forhold til de fem historier jeg savner at den røde tråd er mere tydeliger. I stedet for at kunne nyde denne anderledes historie timen, bruger jeg meget tid på at finde ud af hvad handlingen er, og hvad den vil fortælle mig.

På kun 25 minutter skal historien om Aarhus som by fortælles. Men det er ikke kun historien om Aarhus, det er også historien om Danmark. Da Anden Verdens krig vises på kirke facaden, kan man fornemme alvoren. Et kort øjeblik virker det som om vi alle holder vejret.

De frem animations film er produceret af M2Film fra Filmby Aarhus. Og suppleres af et meget fint soundtrack. Dette er komponeret og produceret af  Dj Static og Nicolai Absalon. Musikken er med til at løfte historien og en skænd blanding af forskellige genrer.  Fredag og lørdag kl. 21.00 fremføres musikken live af Dj Static, og musiker.  

Aarhus Stories Som er lavet i samarbejde med Den Gamle By er også en slagt reklame for den seneste permanente udstilling, Aarhus Fortæller. Den åbner d. 12. april 2017.

Jeg er meget begejstret over at man bruger Domkirken på denne måde. Og at dette indslag er for folket og ikke kun for kultur kender. Jeg ville dog ønske at de frem historier hang bedre sammen.

 Aarhus Stories, skal have 3 store Stjerner.

 

 Program
Onsdag d. 15. marts
Filmvisning kl. 20.00 + 21.00 + 22.00

Torsdag d. 16. marts
Filmvisning kl. 20.00 + 21.00 + 22.00

Fredag d. 17. marts
Filmvisning med live koncert med DJ STATIC + orkester kl. 21.00
Filmvisning kl. 22.00 + 23.00

Lørdag d. 18. marts
Filmvisning med live koncert med DJ STATIC + orkester kl. 21.00
Filmvisning kl. 22.00 + 23.00

”Elvis has left the building”

Siden jeg var ganske ung har jeg drømt om at blive gift. Manden i mit liv er blevet skiftet ud at par gange, men drømmen om at indgå ægteskab for livet har ikke ændret sig. Jeg har altid drømt om at blive gift to gange, dog med den samme mand. En gang omgivet af familie og venner og så en anden gang i Las Vegas, hvor det skulle være lidt mere fjollet.

Nu har jeg fundet manden i mit liv, og jeg har været så heldig at han deler min drøm. Så turen gik i første omgang til Las Vegas for at opfylde drømmen om et rigtigt Vegas bryllup med Elvis og det hele.

Vi besluttede at vi skulle vies i Graceland chapel. Elvis skulle synge 2 sange og give bruden væk. Med i vores bryllupspakke var også en lille buket til bruden og en knaphulsblomst til gommen.

Vi havde valgt ikke at invitere nogen, det var ikke en hemmelighed, men dette bryllup skulle kun være for os.

Når man bliver gift i udlandet er der en smule papirarbejde man skal være opmærksom på, dette vil jeg dog ikke kede jer med.

Der var mulighed for at blive hentet af en limousine på vores hotel, dette benyttede vi os af. En fin service vi kun betalte 40 dollars for til chaufføren. En hvid limousine kom og hentede os. Da vi ankom til kapellet, blev vi budt velkommen af receptionisten. Blomster og papirarbejde blev ordnet og præsten og fotografen bød os velkommen.

Præsten var en meget venlig herre, som bød os indenfor og gennemgik, hvad der skulle foregå. Vi havde bestilt vielsen til kl. 17.00 og var ankommet 20 minutter før.

Fra receptionen kunne vi høre rygter om at Elvis mangler, men tænker at de nok har styr på det. Det skal dog vise sig at joken ”Elvis has left the building” hurtig blive lidt træls at høre. For Elvis var ikke til at finde. Og når man nu har bestilt den pakke, hvor Elvis ligesom er det bærende element, kan man ikke rigtigt komme i gang.

Mens præsten ledte efter Elvis, brugte fotografen tiden på at tage billeder af os. Han var meget venlig, men det var også tydeligt at han prøvede at få tiden til at gå.

Efter 30 minutter er Elvis stadig ikke at finde, og vi sidder nu i kapellet og underholder os selv. Det næste brudepar er ankommet og undrer sig over hvorfor vi er forsinket.

Efter flere undskyldninger fra både fotografen og præsten og 30 minutter mere dukker Elvis op.

Vi er nu en time forsinket. Men så kommer der fart over feltet. Faktisk går det lidt for hurtigt efter min smag.

Elvis tjekker med præsten at det er to sange vi har bestilt og går så i gang med at spille. Og i løbet af få minutter var vi ægtefolk at være. Fotografen tager et par billeder med os og Elvis og så var det ud. For det næste brudepar stod jo og trippede.

Mens vielsen foregår når jeg at tænke, at jeg ikke nyder det lige så meget som jeg havde forventet. Det at vi har siddet og ventet så længe inden vi kommer i gang, er selvfølgelig med til at selve vielsen virker mere for jappet.

Som et plaster på såret fik vi en dvd af selve vielsen ganske gratis. Når jeg sidder og ser denne er jeg bare glad for at jeg smiler hele tiden, så helt slemt har det ikke været.

Jeg er dog meget skuffet over, at et så professionelt sted ikke har styr på stropperne.

Når det så er sagt vil jeg godt rose Elvis for selve hans præsentation, da hen enlig dukkede op. Han var en pæn mand og man var ikke i tvivl om at han skulle være Elvis. Han spillede på guitar og sang med en smuk stemme de to sange.

Efter vielsen fik vi vores limousine chauffør til at tage et par billeder af os, hvorefter han kørte os til den restaurant hvor vi havde bestilt bord.

Graceland Chapel, Las vegas. Fotograf: vores limousine chauffør

Graceland Chapel, Las vegas. Fotograf: vores limousine chauffør

Drømmen om et Vegas bryllup blev til virkelighed, dog kan det ikke helt leve op til hvad jeg havde forventet. Og ordende ”Elvis has left the building” giver mig nu en sur svag i munden.

Graceland Chapel får 2 Stjerner

Læs mere om Graceland Chapel

 

Aldrig har jeg set så trænet en dværg

Mange forbinder Las Vegas med alt det forbudte”What happens in Vegas stays in Vegas”. Forestillingen Zumanity har valgt at pire publikum til det yderste, og det er nok ikke alle, der fortæller venner og familie at de har set netop denne forestilling. Aldersgrænsen er 18 år, og det er der en grund til.

Sensualitet, akrobatik og humør danner rammen for Cirque du Soleilos erotiske eventyr ”Zumanity”. Forestillingen spiller på New York-New York Hotel og Casino i Las Vegas.

Zumanity. Lånt fra hjemmeside

Zumanity. Lånt fra hjemmeside

Zumanity er en forførende forestilling. Den ønsker at provokerende os, udfordrer os, men samtidig også lege med os. Vi inviteres ind i et univers af sex, lyst og eventyr.

Der er noget for enhver smag, og jeg er meget imponeret over, hvor meget vi kommer rundt i seksuelle tendenser og fetich. Uden at det bliver forvirrende og kaotisk. For bare et nævne en smule, bydes der på: homoseksualitet, kampsport, vanderotik, bindeleg, strip, slangemenneske, akrobatik. og når det kommer til menneskene på scenen er mangfoldigheden ligeså slående. Tykke som tynde, høje som lave, hvide, gule, brune og sorte.

En smuk trans byder os velkommen og tager os igennem de små fortællinger, der tilsammen skal være med til at vække lysten til live. Det er tid til at ligge hæmningerne og sige ja til løssluppenheden. Forestillingen er bygget op som en kabaret, dans og musik danner en bekendt ramme og vi føler os trygge, som en verden af forunderlighed åbner sit varme skød for os.

Musiksiden er live, og vi har fornøjelsen af at se musikanterne og sangeren på scenen flere gange. Lyd og lyssiden er i det hele taget meget velfungerende, og er med til at give forestillingen fylde. En skøn detalje er at musikerne også er iklædt sensuelle og udfordrende.

Igennem forestillingen møder vi utallige smukke, veltrænede mennesker, men vi har også fornøjelsen af et næsten helt almindeligt par. Et midaldrende par skaber rum til at grine. De står for mange af de sjove indslag, hvor publikum ofte inddrages. Jo tættere man sidder på scenen, jo større er chancen for at ende på scenen, til stor morskab for alle.

Scenen er noget af et kunststykke i sig selv, lemme i gulvet gør at scenen nemt kan transformeres. Ting dukker op og forsvinder ubesværet igen. Som en stor fiskebowle, hvor to smukke piger sensuelt svømmer rundt. På kanten af bowlen udfører de akrobatik, der både vækker begejstring og begær. Men det er ikke kun op af gulvet forunderlige ting kommer, også fra luften overraskes vi. Der er igennem forestillingen flere luftnumre. Og vi forbløffes alle da en meget veltrænet mandlig dværg udfører tissue numret. Han vikles ind i lange stofstykker, der hænger fra loftet. Og som han vikles ud og falder mod jorden, sidder vi alle måbende og holder vejret. Han suser igennem luften med en præsentation man kun kan beundre.

Zumanity. Lånt fra hjemmeside

Zumanity. Lånt fra hjemmeside

I det hele taget udføres alle numrene med en præsentation ud over det sædvanlige. Om det er en sensuel akrobatisk dans, eller de fjollede numre kan der ikke herske nogen tvivl om, at disse mennesker er professionelle. Men glemmer til tider at de smukke mænd og kvinder nærmest ikke har noget tøj på, som de udfører nervepirrende stunts.

Zumanity. Lånt fra hjemmeside

Zumanity. Lånt fra hjemmeside

Vi tages ind i en verden, der er fyldt med sensualitet, akrobatik, og humor. Vi opfordres til at udforske seksualiteten og gå ud i verden og have en masse sex.

Jeg er meget begejstret for denne forestilling. For nok er der fokus på sex og man føler sommetider at man er med på en lurer. Men den er også morsom og utrolig smuk. Udførslen af de forskellige numre er imponerende i sig selv.

Zumanity skal have 5 sensuelle stjerner.

Læs mer om forestillingen Zumanity

følg dem på Facebook