klatremus på dansescene

Jeg sidder på en bænk, på Godsbanens område og fryser. Nok er det april i Danmark, men det er en kold fornøjelse at skulle se en danseforestilling udenfor.

Forestillingen ”Origami” kan ses udenfor på Godsbanen d. 29. april kl. 12 og er en del af Spring Forward festivalen.

En 12 meter lang rød container, og en ligeså farvestrålende danser, klædt i gult og grønt, lyser op på i det grå april vejr. Men selvom farverne er farvestrålende og opkvikkende skal der mere til at vi som publikum kan holde varmen her til middag.

Origami - foto lånt fra Bora Bora

Origami – fotograf Christoffer Bekne

Danseforestillingen ”Origami” viser os en meget opfindsom måde at benytte en container som scenografi. Ikke mindst hvor mange muligheder der er i dens udformning. Som smuk origami foldes containeren, igennem forestillingen.  Containeren er et kunstværk i sig selv, og jeg kan sagtens forestille mig at den kunne være en del af en kunstudstilling.

Men spørgsmålet om hvor meget der skal danses, for at man kan kalde det en danseforestilling opstår hurtigt. Danseren kravler yndefuldt rundt på denne smukt foldet metal konstruktion. Selvom man godt kan se at det kræver både styrke og teknik, og der uden tvivl er elementer fra dansen, er der ikke meget dans i det.

Var det et værk på et kunstmuseum, ville jeg sige at denne klatre dans tilføjede noget værdi til værket. Men som en danseforestilling mangler jeg dansen. Det er som om containeren er den virkelige danser i dette værk.

Dog skal det siges at som jeg sidder der og fryser, og knap nok kan holde om min kuglepind for at skrive et par noter. Imponeres jeg over at danseren bevæger sig så nemt rundt på denne meget kolde metal skulptur. Som hun hænger der så smukt og ubesværet, kan der ikke herske nogen tvivl om hendes styrke og teknik.

Origami skal have 3 stjerner  

 

Med virkende:

Projekt & koncept
Satchie Noro
Silvain Ohl

Konstruktion
Silvain Ohl
Eric Noël

Danser
Satchie Noro

Original musik
Fred Costa
Maia Barouh (stemme)

Original musik i Chile
Carlos Canales

Lys og scene manager
Thierry Arlot

Kostume
Karine De Barbarin

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Reklamer

Hysterisk morsomt snakkende danseteater

Danseteatret er ikke kendt for dens dialog, monolog eller i det hele taget tale. Men i forestillingen ”Ohne Nix” som handler om ingenting, bliver der i den grad snakket igennem.

Forestillingen spiller på Svalegangen d. 29. april kl. 11 og 13. og er en del af Spring Forward festivalen.

Luke Baio og Dominik Grünbühel svævende ansigter byder os indenfor til en anderledes danseforestilling. En fantastisk anderledes danseforestilling.

OhneNix Pressefoto

OhneNix Pressefoto

Idet sammen, jeg træder ind i salen og ser disse to 3D svævende ansigter, der er projekteret op på scenen, ved jeg at dette kommer til at blive en anderledes danseforestilling. Alligevel bliver jeg meget overrasket da disse to hoveder begynder at snakke sammen. En underholdende dialog på engelsk får os til at grine.  Mens en lettere Googlet  Dansk oversættelse svæver over scenen.

Der går en udmærket tid med denne humoristiske snakken om forestillingen, som handler om ingenting men dog indeholder en masse tekniske udstyr.

Forestillingen ”Ohne Nix” giver os et indblik i Luke Baio og Dominik Grünbühel arbejdes proces. For at vi kan få et bedre indblik af dette, inviteres deres kroppe på scenen. Og var det ikke underholdende før så bliver det, det nu.

Hovederne fungerer som fortællere mens kroppene udspiller handlingen på bagscenen. Opfindsomme projektioner, teknisk udstyr, samt dansende kroppe, er med til at få denne danseforestilling til at være noget helt særligt. De forstår at bruge deres tekniske udstyr på en opfindsom måde. Spots og projektioner bruges snedigt til at understøtte deres fortælling.

Danseforestillingen har et højt tempo, men fortællingen er tydelig og underholdende. Den engelske dialog er nem at forstå, og der en meget fin måde at guide publikum rundt i fortællingen.

Som forestillingen slutter, sidder jeg tilbage med en fornemmelse af at jeg ikke kan få nok af dette. Bare fem minutter mere.

 

Ohne Nix skal have 5 store stjerne

 

Følg deres arbejde på Facebook

Medvirkende:

Koncept og performance
Luke Baio & Dominik Grünbühel

Lyd
Andreas Berger

Dramaturgi og production
Julian Vogel

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Den nøgne sandhed.

Weekenden stod på besøg ved svier familien i Lemvig. Foruden god mad, hygge snak og den sædvanlige ”hvornår får vi nogle børnebørn” bød weekenden også på en udstilling, der fik mig til at tænke.

“Puzzle” er en kropslig udstilling, der fremviser den nøgne sandhed.

This slideshow requires JavaScript.

Udstillingen “Puzzle” kan opleves i Lemvig og på Ikast bibliotek fra d. 13. april til d. 5. maj 2017

I en verden hvor vi bliver bombarderet med hvordan den perfekte krop ser ud, ønsker denne udstilling at gøre op med de forkvaklede kropsidealer og vise at virkeligheden også er smuk.

“Puzzle” er en fotoudstilling, der i et væld af farver viser den rigtige krop frem. Fra rynkede hænder til behårede fødder. Men det er ikke kun en fremstilling af almindelige nøgne kropsdele, det er fotokunst, der har øje for skønheden der gemmer sig i denne naturlige krop.

Udstillingen viser den kvindelige krop frem, rigtige kvinders krop. Den fransk canadiske kunstner Didier Bonaventure, har modtaget billeder fra kvinderne selv, og som brikker i et puslespil sammensættes kropsdele og farver.

Kunstværkerne, vil gære sig godt i et vær hjem der trænger til lidt farve på vægrende, da mange af billederne er meget farverige. Et meget moderne udtryk skabes når nøgenkrop og pangfarver mødes. Den gamle Alta butik i Lemvig skaber et smukt rum for udstillingen. Med dens rå udtryk og fine belysning kommer kunsten virkelig til tin rat.

"Puzzle" Fotograf Joan Andersen

“Puzzle” Fotograf Joan Andersen

Jeg syntes det er befriende at se rigtige kroppe udstillet som kunst. Det er ikke bare almindelige kropsdele, det er rent faktisk kunst. “Puzzle” er en smuk udstilling der viser at der også er skønhed i den almindelige nøgne kvindekrop.

 

“Puzzle” skal have 4 afklædte Stjerner.

 

Udstilling i Lemvig:

Tidligere Alta
Ågade 14, Lemvig
Tor. d. 13. april til fre. d. 5. maj 2017, kl. 14-17

Læs mere på Facebook

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Kan man børste tænder uden en mund?

Med vores hænder føler vi os frem, vi har øre til at høre, øjne til at se, næse til at lugte og en mund til at smage på verden. Alle sanserne kommer på arbejde i Hvid Støjs sanseforestilling ”Senses of Cities”.

I disse dage kan man opleve forestillingen på Åbenscene Godsbanen, Aarhus. Men den kommer også på Aprilfestivalen og rundt om til byer i Region Midt i løbet af 2017.

Program : Senses og Cities,

Program : Senses og Cities,

”Senses of Cities” består af to dele, en sanseudstilling, som man kan gå på opdagelse i samt en teaterforestilling. Hvid Støj, har haft en del problemer med levering af dele til deres sanseudstilling, så den er pt. mangelfuld i forhold til det enlige resultat. Derfor har jeg valgt ikke at fokuserer på den del. Dog vil jeg sige at selvom den ikke er færdig, er det en meget sanselig oplevelse for børn og barnlige sjæle.

Jeg havde fornøjelsen af at opleve sanse- og teaterforestillingen sammen med to gruppe spændte børn. Da vores to guider og skuespillere dukke op og inviterer os ind i sanseudstillingen, får pædagogerne travlt. I udstillingen er der store finger, næse og øre. Der er mulighed for at dufte, lytte og føle sig frem. Vores to guider der er kreativt udklædt i sort og hvidt, viser rundt og opfordrer børnene til at udforske rummet. Støjniveauet bliver hurtigt højt, som begejstringen spreder sig.

Musik begynder og udstillingen laves om til en scene. Teaterforestillingen handler om dukken Laura, som skuespillerne Stine Quistgaard Pagh og Jakob Kirkegaard skal vække. Stine og Jacob er både dukkefører, guider, mor og far samt flue og edderkop.

Laura er en smuk udført dukke. Som hun ligger og sover på et kæmpe øre, mangler hun et par småting i ansigtet. Øre, næse, øjne og mund. Disse legemsdele symboliserer forskellige sanser, som Laura oplever i gennem forestillingen. Den første sans hun får er det er lytte via ørerne. Som en smuk sommerfugl kommer de flyvende, sammen med lyden af en flue. Denne lyd af flue har vi allerede hørt da vi gik rundt i sanseudstillingen. Det store øre Laura nu ligger på summer som en flue.

På en god og opfindsom måde inddrages sanseudstillingen. Som for eksempel da en kæmpe flue flyver rundt og lander på et par finger, pludselig passer størrelsesforholdet. sammenhæng opstår og det hele giver mening.

Den lille forestilling handler om Lauras morgen. Mor og far kommer og vækker hende. Og efterfølgende står morgnen på wc besøg, morgenmad osv. Men vi får også fornøjelsen af at møde en meget morsom og veludført edderkop. Edderkoppen er skuespilleren Stine Quistgaard Pagh udklædte hænder. De bevæger sig legende ledt rundt på scenen. Denne edderkop er så veludført at vi glemmer at der er en skuespiller der førere den rundt. I det hele taget er de to skuespiller meget gode til at forsvinde ind i de forskellige roller.

Men jeg har et problem med historiens sanser. Fortællingen overholder ikke sine egne regler. Lyd opstår og Laura får øre. Men den sidste sans Laura får er hendes er smagssansen som illustreres med en mund, så hun kan spise morgenmad. Men inden da har hun allerede snakket og børstet tænder. Noget der også kræver en mund. Desuden er sproget i forestillingen meget barnligt. Der er mere lyde og volapyk end sprog. Forestillingen henvender sig til 3+ år. Som voksen føler jeg at der er at tale ned til børn når man vælger at bruge volapyk som et gennemgående sprog. Der er ingen tvivl om at børnene more sig og sagtens kan følge handlingen.

 

”Senses of Cities skal have 3 sanselige Stjerner.  Og jeg vil glæde mig til at se den færdige sanseudstilling.

 

Læs mere om Hvid Støj

 

Medvirkende:

Idé, koncept & iscenesættelse: Charlotte Ladefoged

Visuel design & projektledelse: Morten Ladefoged

Komponist: Marcus Aurelius Hjelmborg

Medvirkende, flue- & edderkop-mager: Stine Quistgaard Pagh & Jakob Kirkegaard

Dukkemager, Laura: Rebekah Caputo

Tekstil- og objektdesigner: Gitte Lægård

Instruktørassistent: Rikke Baes-Carlsen

Kostumier: Bodil Buonaventzen

Arkitektkonsulent: Tine Lindhart

Teknikere: Frederik Eberhardt, Steffen Brandt, Tobias Langkilde & Rasmus Normann Andersen

Teatertekniker-elever: Anne Kathri:e Helsted Kristensen & Rasmus Nordal Jørgensen

Teknisk assistent: Mathias Odgaard Thomsen

Lyddesignere: Asger Hansen, Esben Jacobsen & Lasse Heide Fjordbo

PR & markedsføring: Bianca Hagenstjerne

Administration & projektkoordinator: Pernille From

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner