3 timer passende længde for en lydbog.

Som jeg kommer tilbage fra pausen, håber jeg på at anden akt vil være bedre. En forestilling der varer 3 timer med pause er laaang tid, når skuespillet ikke er gribende.

Forestillingen ”Den gode vilje” af Ingmar Bergman, spiller på Århus Teater fra d. 16. sep – 21. okt 2017.

Historien er opsat som dokumentar teater, baseret på virkelige hændelser, suppleret med fantasi. ”Den gode vilje” er baseret på Ingmar Bergmans romanbiografi om hans forældres møde, forelskelse og ægteskab. Den blev filmatiseret af Bille August i 1991.

Henrik Bergman er den fattige teolog som forelsker sig i overklassepige Anna. Kærligheden gengældes og de to drager til en lille flække i Nordsverige, hvor Henrik får job som præst. Her gifter de sig, og begynder livet som ægtefolk. Igennem hele deres forhold, og ikke mindst ægteskab lurer konflikterne dog bag vært et hjørne.

Den gode vilje-  Pressefoto

Den gode vilje- Pressefoto

Scenografien er simpel. Tre tæpper, en sofa, et klaver samt otte stole danner scenen. De seks af stolende står op af bagtæppet, det meste af tiden, de bruges af skuespillerne når de ikke er i rolle. Dette gør at vi det meste af tiden påmindes at det er en fortælling. Fortællingen er opsat på den måde at skuespillerne har mulighed for at hoppe ud af deres roller, og agerer handlings fortæller, hvorpå de hopper tilbage i deres rolle, eller sætte sig på en stol igen.

Ideen kunne være udmærket, men den er ikke konsekvens, da det syntes at være tilfældigt om skuespillerne sætter sig på en stol, eller går helt ud af scenen. I det hele taget er forestillingen lidt af en rodebutik. Ind imellem de forskellige fortællinger dukker en sang op, som for det meste bare syntes at være fyld. En dreng kommer på scenen og synger, og selvom det lyder yndigt bidrager det ikke yderligere til fortællingen. Når sangen fungerer, og det er sjældent, er det når Annas, bror, spillet af Christian Hetland, bryder ud i sang og danser rundt med sin søster, eller når han synger til deres bryllupsfest. Da vi igennem historien får at vide at Annas bror og Henrik synger i universitets koret sammen, giver dette god mening.

at_dgv_fotonataschathiararydvald_4987

”Den gode vilje” gennemgående problemer at fortællingen aldrig rigtig bliver gribende. Sproget er anstrengt, og skuespillerne formår ikke at forme dialogen til god dramatik. Det bliver anstrengende at høre på og ikke mindst at se på. Der er flere gange hvor historien, som en af skuespillerne stiller sig frem og agerer fortæller på, er mere gribende end selve skuespillet. Jeg sidder i min stol og tænker på at denne forestilling lige så godt kunne være en lydbog.

Anden akt går i gang og til min glæde hjælper det lidt. Henrik og Annas stærke temperamenter får sat lidt gang i skuespillet, sproget bliver mere flydende og det samme gælder skuespillet. Det er dog bare alt, alt for sent.

”Den gode vilje” kan kun få 1 Stjerne

 

Læs mere om forestillingen og bestil biletter

 

Medvirkende:

Mathias Flint, Anne Plauborg, Bue Wandahl, Inge Sofie Skovbo, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Maria Buch Cordsen* m.fl. *Studerende ved Den Danske Scenekunstskole, Aarhus

Forfatter: Ingmar Bergman

Dramatiseret af Cecilie Ølveczky og Eirik Stubø

Iscenesættelse: Emmet Feigenberg

Scenografi: Steffen Aarfing

Pianist: Pojken Flensborg

Lysdesign: Mikael Sylvest

Lyddesign: Kim Engelbredt

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s