Danseforestilling, hvor jeg godt kunne undvære dansen

Jeg kigger mig omkring og ser en flok unge mennesker, helt blanke i blikket. De følger ikke med i, hvad der sker på scenen, de sidder i deres egne tanker. Jeg kan ikke bebrejde dem, jeg sidder jo også og tænker på noget andet.

”HERFRA MIN VERDEN GÅR” spiller fra d. 27. feb. til d. 3. mar. Åbne Scene, Godsbanen, Aarhus

NextDoors nyeste danseforestilling ”HERFRA MIN VERDEN GÅR” tager en dokumentarisk vinkel på, hvordan asylbørn vokser op i en venteposition.

Historien er rodet. Vi får at vide, at vi skal høre historien om en teenagers liv som asylansøger. Men forestillingen indeholder også, hvordan vi alle stammer fra aberne og, hvordan Amerika blev kolonialiseret.

Hele fortællingen starter så fint ud. Vi inviteres til at komme helt tæt på. Publikum sidder på puder omkring de tre performere. De går i gang med at fortælle om grundene til at man kan være asylansøger. Som de forskellige muligheder fremlægges, inddrages vi som publikum. En gruppe får at vide, at de er flygtet, fordi de er fattige, de vil derfor rejse ud for at søge arbejde. Som de har taget deres puder og flyttet sig til en andet placering i salen, bliver der sagt, at de har fået afslag, og ikke kan blive. De må så tage deres puder og sætte sig et andet sted.

Frustrationen er tydelig i ansigtet på de unge mennesker, og her snakker vi bare om en flok danske teenagere, der skal rejse sig op igen. Det er en superfin måde at vise, hvor frustrerende det må være at rejse rundt som asylansøger.

Fortællingen indeholder; dansesekvenser, en 14-årig asylansøgers fortælling, jord, små huse, udlændingeloven, shreddede papirer og en sø af mælk. Igennem fortællingen er der flere meget fine elementer. Som da vi får at vide, hvor den 14-årig asylansøger og hendes familie har boet. Et lille hus flyttes rundt på scenen. Det placeres i hvad ligner mælk, vi ser dog hurtigt, at det ikke er mælk men en klistret masse. Med jord skrives de forskellige steder de har boet, og huset flyttes med besvær rundt. En meget fin måde at vise hvor svært det kan være at flytte, når man har slået rødder.

Herfra Min Verden Gaar- Fotograf Joan A. Melchiors

Herfra Min Verden Gaar- Fotograf Joan A. Melchiors

Men så er der alt rodet. Og jeg snakker ikke kun om, hvordan scenen ender med at se ud.  Igennem forestillingen er der flere dansesekvenser, som blandt andet skal symbolisere det at rejse. Disse sekvenser er i princippet fine, dog lidt lange i det, og det er ikke altid tydeligt, hvad de vil med dem.  De bryder op med historien, og forstyrrer mere end de gavner. Hvis publikum ikke sidder og dagdrømmer, sidder de og dukker sig for ikke at få det hvide mælkesnask på sig, da danserne også ligger og roder rundt i det med deres hænder. Endnu et forstyrrende element jeg ikke forstår hvad de vil med.

Temaet er meget spændende, men selve forestillingen er super rodet, og forstår ikke at holde fokus på det vigtige det at være asylansøger. Der hoppes rundt og vores 14-årige asylansøgers fortælling drukner i klistret mælk og shreddet papir.

 

”HERFRA MIN VERDEN GÅR” skal have 2 stjerner

 

Læs mere om forestillingen, køb billetter

Foruden at spille perioden i Århus 27. februar- 3. marts spiller forestillingen også i København efterår 2018.

Koreografi, iscenesætttelse og koncept: Ingrid Tranum Velásquez, Anette Asp Christensen, Alexandra Hallén, Annika Nilsson

Medvirkende: Ingrid Tranum Velasquéz, Anette Asp Christensen og Alexandra Hallén

Producent: NextDoor Project

Komponist: Alexandra Carlgren Scenograf: Annika Nilsson

Interviews og lydoptagelser: Maj Horn & Eduardo Abrantes

Idé og kunstnerisk ledelse: Ingrid Tranum Velásquez

Fotograf: Annika Nilsson

 PR: Karen Toftegaard ApS

 

 

 

 

 

Reklamer

Skal vi løbe hjemmefra?

 

Vi har alle prøvet det. At blive så vred, at det føles som om man vil eksplodere. At blive så vred, at vi planlægger at løbe hjemmefra eller faktisk gør det. Det er ikke kun børn, der sommetider løber hjemmefra, voksne gør det også. Når alting bliver for meget.  

”Historien om huset, der blev til en prik”, kan ses på Teatret Gruppe 38, Århus. D. 23. feb. – d. 7. mar. 2018. (8+ år)

Historien om huset der blev til en prik - Plakatkunstner: Claus Helbo

Historien om huset der blev til en prik – Plakatkunstner: Claus Helbo

Fortællingen er simpel; Solvej har set frem til at dele en skål jordbær med sine to brødre. Men da jordbærene skal deles ud, får hun et for lidt. Dette bliver hun meget sur og vred over, især da alle omkring hende siger ”skidt pyt”. Solvej bliver så vred, at hun løber hjemmefra. Historien ender dog godt, og Solvej finder hjem igen.

Historien er bygget op i lys og skygger. Bagtæppet er en projektion, der igennem forestillingen skifter udtryk, og er med til at sætte stemningen. Dette suppleres af en meget gennemført og velfungerende lyd- og musikside.

Hele fortællingen vises og fortælles igennem et skyggespil. På scenen står et bord med vaser, plastikdyr, en radio og en masse andre ting. Med lommelygter skabes forunderlige billeder, der vises på bagtæppets projektion. Det er fascinerende at se de tre medvirkende skabe disse fantasifulde billeder. Det er som om, vi får lov til at se med bag scenen.

Historien om huset der blev til en prik hus- Pressefoto Gruppe 38

Historien om huset der blev til en prik hus- Pressefoto Gruppe 38

Bodil Alling, agerer fortæller, og er hovedperson. Men igennem fortællingen hopper Bodil Alling også ud af historien, og agerer med hendes to hjælpere Søren Søndberg og Søren la Cour. Denne småsnakken finder jeg utrolig forstyrrende for fortællingen. Til at starte med sidder jeg og spidser ører for at følge med, men finder hurtigt ud af, at det ikke har noget med hovedhistorien af gøre, og så generer det mig endnu mere. Det trækker fokus fra en ellers meget fin fortælling.

Forestillingen er ikke kun for børn. Som ganske voksen fascineres jeg af at sidde og se, hvordan almindelige ting pludselig bliver til en fantasifuld verden, med et utal af lag. Solvejs rejse ud og hjem, er i sig selv simpel, men noget vi alle børn som voksne kan se os selv i. Hvem har ikke haft lyst til at løbe hjemmefra, en gang i mellem?


”Historien om huset, der blev til en prik” skal have 3 Stjerner, for det meget opfindsomme skyggespil

 

Læs mere om forestillingen og køb billetter

 

Medvirkende:
På scenen: Bodil Alling, Søren Søndberg, Søren la Cour
Instruktør: Catherine Poher
Skabt af: Catherine Poher, Bodil Alling, Søren Søndberg, Søren la Cour, Sara Topsøe-Jensen, Agnès Limbos, Philippe LeFebvre, Olivier Guillemain, Lars K. Olesen, Marie Netterstrøm
Plakatkunstner: Claus Helbo

 

Klar til at grine igennem?

Som forestillingen går i gang ledes mine tanker hen på Zulus ”Dybvaaaaad” en humoristisk gennemgang af ugens tv. Det er lidt det samme og så alligevel ikke. Jeg mener, måske er det mere som Zulus “Nørgaards Netfix”. Han bruger jo også en masse YouTube klip, dog ikke lige så kreativt.

Bora Bora præsenter dobbeltprogrammet “Dans, for Satan” og “Forecasting”. De kan ses d. 13-14. Feb.

Dans, for Satan

“Dans, for Satan” er aftenens første forestilling. Det er en humoristisk refleksion over temaerne køn og seksualitet. Forestillingen indeholder to dele, en oplæsningsdel og en dansedel. Oplæsningsdelen er en smule svær at høre, og jeg glemmer hurtigt, hvad der bliver sagt. Mens dansedelen er meget sanselig og nærværende.

Dans for satan- pressefoto

Dans, for satan – pressefoto

En ung kvinde iklædt en leopardmønstret skjorte, gyldne leggings samt kondisko, danser rundt på scenen. Hun skifter konstant mellem kontrol og vildskab. Som vi sidder og ser på hende, minder hun om en mellemting mellem en lille pige, og en beruset kvinde. Dansen indeholder både uskyldighed og en spirende seksualitet, der pirrer publikum. Med et glimt i øjet drages vi mod scenen.

I programmet på hjemmesiden kan jeg se, at forestillingen gerne vil diskutere ligestilling, men jeg må indrømme, at det for mig bliver en meget lille del af forestillingens udtryk.

Forestillingen “Dans, for Satan” er fyldt med humoristiske elementer, og jeg sidder ofte og griner.

Forestillingen blev udvalgt af det europæiske netværk af danseteatre, Aerowaves, til at være blandt de 20 bedste nye talenter, der skal præsenteres rundt i Europa i 2018. Og jeg må indrømme, at jeg glæder mig til at se mere fra performeren Hilde Ingeborg Sandvold.

Forecasting

Aftenens anden forestilling “Forecasting” er ligeledes blevt udvalgt af Aerowaves, til at være blandt de 20 bedste nye talenter, der skal præsenteres i Europa i 2018.

 

This slideshow requires JavaScript.

Forestillingen “Forecasting” indeholder en ung kvinde og hendes computer. På computeren vises en samling amatørvideoer taget fra verdens største online videodelingskatalog; YouTube. På scenen manipulerer performeren den bærbare computer. YouTube videoer vises på computerskærmen og hun agerer foran, bagved, under og over skærmen. Det er som om to verdener – nutid og fortid – smelter sammen, og bliver til noget helt andet.

Til at starte med er det brugsanvisninger. Man sidder og stirrer på skærmen, og glemmer til tider helt at se på resten af den kvindelige performer. Da jeg tager mig tid til at se udover computerskærmen, sker der noget. Selvom det for eksempel kun er hendes hænder, der skal se ud som om de er en del af videoen, agerer hele hendes krop. Til tider laver hun endda selv et lydspor, som er ganske underholdende.

Forestillingen “Forecasting” er sjov, og man sidder meget af tiden og griner. Nogle af videoerne er ganske vist under bæltestedet, og dette er en nem måde at få publikums fulde opmærksomhed. Igennem forestillingen flytter computeren sig, og performeren formår virkelig at benytte hele scenen. Det meste af tiden er hendes timing helt perfekt, men det gør også, at når den ikke er, lægger vi mere mærke til det.

Jeg må dog indrømme, at efter et stykke tid tænker jeg, ”nu har vi vist set det”. Men ligesom med Zulus “Dybvaaaaad” og “Nørgaards Netfix”, som også er en gentagelse på gentagelse, popper et nyt videoklip op, og jeg sidder igen med et smil på læben. Det er sgu meget sjovt.

 

Dobbeltforestillingerne ”Dans, for Satan” og “Forecasting” er til det publikum, der gerne vil underholdes og le, og hvem har ikke brug for det i disse kolde og mørke tider.

”Dans, for Satan” skal have 3 store Stjerne.

 “Forecasting” Skal have 4 stjerner, man får jo helt lyst til at gøre hende kunsten efter, for at se hvor svært det er.

dansforsatan-2-940x480px

 Læs mere om forestillinger og bestil biletter 

Medvirkende i ”Dans, for Satan”:

KOREOGRAF & PERFORMER
HILDE INGEBORG SANDVOLD

FOTOGRAF
TALE HENDNES

 

Medvirkende i “Forecasting”:

SKABT AF
GIUSEPPE CHICO
BARBARA MATIJEVIĆ

PERFORMER
CHARLOTTE LE MAY

VIDEO
GIUSEPPE CHICO

LYD
VIKTOR KRASNIC

PRODUKTION
KAAITHEATER (BRUSSELS)

CO-PRODUKTION
UOVO (MILAN)

EXECUTIVE PRODUCER
1ER STRATAGÈME

DE FACTO

STØTTET AF
DRAC ILE DE FRANCE

CROATIAN MINISTRY OF CULTURE
THE CITY OF ZAGREB
THE FRENCH INSTITUTE
BEAUMARCHAIS SACD ASSOCIATION
PACT ZOLLVEREIN (ESSEN)
CAOS/FESTIVAL TERNI (RESIDENCY PROGRAM)

TAK TIL
MARIE ROCHE/GRAND ENSEMBLE FOR COLLABORATION
ROSTAN CHENTOUF FOR PROJECT MANAGEMENT

 

Bare det snart var sommer!

Da jeg var barn føltes et år som en evighed. For eksempel at vente på at det skulle blive jul, aldrig har 24 dage varet så længe. Til gengæld føltes sommerferien som en evighed. Som jeg er blevet voksen flyver årene af sted, og det kan være svært at forstå hvor alle de år er blevet af.

Årstidsfabrikken spiller på Filuren fra d. 8. Feb. – 25. Feb. 2018 (Anbefalet til 4+)

Årstidsfabrikken - Pressefoto

Årstidsfabrikken – Pressefoto

Børneteater forestillingen ”Årstidsfabrikken” fortæller historien om Geo og Floras venskab. Geo er bestyrer for årstidsmaskine. Den sørger for at vinter bliver til forår osv. Men for at han kan vide hvornår vinter skal bliver til forår, har han brug for Flora. Florer er en meget sjælden blomst, som også er halvt menneske. Det betyder at hun sover hele vinteren, spirer om foråret, springer ud om sommeren og visner om efteråret. Men vær gang Flora vågner fra sin vinter lur, kan hun ikke huske noget. Derfor må Geo hjælpe hende med at huske de forskellige årstider.

Som Geo tager imod os og viser os på plads i salen, ser vi med det samme den meget opfindsomme Årstidsfabrik. Scenerummet er lille og fabrikken fylder hele rummet ud. Den er levet i to niveauer, på det øverste ligger Flora og sover. Desuden indeholder den alverdens spændende knapper og håndtag. Den er en skønd blanding af fantasi og ting vi kender, som en vandpumpe for eksempel. For vind, regn og temperaturen skal indstilles vær gang det er tid, til en ny årstid. Desuden er der et skab med ekstra ingredienser  Det er som et skatkammer og indeholder blandt andet fuglesang, og istapper, ingredienser der skal tilføjes for at årstiderne bliver helt rigtig.

This slideshow requires JavaScript.

Forestillingen er lavet til børn og barnlige sjæle, det er tydeligt at man i denne forestilling tænker som at barn. Som da Flora og Geo leger at de er på strandtur, for at huske sommeren. Denne strandtur udvikler sig som en almindelig børneleg ville. Strandturen bliver til en skattejagt som ender ud i cirkus. Ikke den mest indlysende vej at gå med historien, men det behøver leg jo heller ikke. Det er fantastisk at se at man har lavet en forestilling der virkelig forstår sit publikum.

Et andet sted man ser dette, er ved gentagelsen af hvordan maskinen skal indstilles. Igennem forestillingen oplever vi de fire årstider. De laves som udgangspunkt på samme måde, og testes i testkammeret inden de sendes ud i verden. Dette giver noget ro ved børnepublikummet, de ved hvad der vil ske.

De to skuespiller spiller super godt og deres kostumer er meget opfindsomme. Iklædt de fineste smækbukser ligner de næsten børn. især må jeg sige at jeg som voksen bliver dybt imponeret da Flora springer ud. Pop, og der er blomster. I det hele taget er forestillingen ganske sjov. Jeg syntes det er så fint at forestillingen både er informativ, når det kommer til årstiderne, men også har et dybere lag der handler om venskab.

 

Årstidsfabrikken skal have 4 store årstids stjerner

 

Læs mere om forestillingen og bestil billetter

Medvirkende:

Idé: Stig Reggelsen Skjold // Tekst: Morten Kamuk Andersen, Linda Fallentin og Theresa Grønning // Instruktør: Theresa D. Grønning // Scenografi: Morten Kamuk Andersen // Lysdesign: Jesper Munk Jepsson // Musik: Katinka Bak Bramsen // Produktion: Teaterhuset Filuren og Fæhovedets Teater. // Kostumer: Kathrina Hjort Vilsgaard // Instruktørassistent: Sofie Amalie Rasmussen // Medvirkende: Morten Kamuk Andersen og Linda Fallentin

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner