Selvtægt, det er ikke sjovt!

Som jeg sætter mig til rette i den varme teatersal, ser jeg frem til en munder oplevelse, væk fra regn og kulde, jeg kan læse at aftens forestilling er en Krimi komedie. På daværende tidspunkt er jeg stadig optimistisk…

Selvtægt - Pressefoto

Selvtægt – Pressefoto

”Selvtægt” spiller på Teater Svalegangen 4. – 7. Nov. 2019

Fortællingen er inspireret af det store antal asylbrand i Sverige 2015. Tre små fortællinger udspiller sig på scenen; i den første møder vi den svensk-somaliske agent Mo, han drømmer om at blive den første til at opklarer en af de mange asylbrande. Hans assistent er den lokale socialrådgiver Marit.

I den anden fortælling møder vi en af de lokale alkoholiker der maler billeder af asylbranden, som led i et terapiforløb Margit afholder.

I den tredje og mest interessante fortælling møder vi en højreradikal ung mand og en muslimsk pige, der begge bliver meget overrasket over at de spiller på samme Counter Strike hold. De tre fortællinger kobles fint sammen, og er faktisk ganske interessante.

På scenen er der opsat et meget smukt bagtæppe, et rødt hus omgivet af idyllisk Svensk natur.  Det er bare en skam at det er så krøllet, Man kan tydeligt se folde linjerne, og igennem forestillingen bliver det ved med at være en torn i øjet på mig, hvorfor har man ikke har taget sig tid til at stryge det.

Historien er ganske fin, men den er ikke spor sjov, og at kalde det en komedie er bestemt at stramme den. I det hele taget er forestillingen lidt af en rodebutik, når det kommer til udtrykket. Røg, glimmer, effekter på mikrofoner og et musiknummer i farvet lys er med til at gøre forvirringen total. Lyssætningen er mere forvirrende end gavnlig. Hvis det er meningen at den skal være sådan forstår jeg virkelig ikke hvorfor. Det virker som om at skuespillerne 75% af tid står det forkerte sted, i forhold til lyset. Fin dialog og udmærket monolog drukner i skygger.

Lyspunkter er der dog at finde. De to skuespiller der spiller de to unge mennesker, den højreradikal ung mand og en muslimsk pige, gør det særdeles godt. Deres scener rør mig, jeg føler med dem og har lyst til at dykke mere ned i deres historie.

Jeg går skuffet ud i regnen fra Svalegangen, jeg kan godt lide krimi, og jeg elsker en god komedie. Desværre er ”Selvtægt” ikke hvad den udgiver sig for at være.

”Selvtægt” skal have 1 stjerne, de to unge skuespiller, må dele den.
Læs mere om forestillingen og køb biletter

MEDVIRKENDE:

SKUESPILLER: AMIRA JASMINA JENSEN, MOHAMED ALI OSMAN, EMIL PRENTER, MARIANNE SØNDERGAARD OG BETINA GROVE
INSTRUKTION: ANNA MALZER
DRAMATIKER: ALEKSA OKANOVIC
SCENOGRAFI: PETER SKENSVED, CALIGR DE GIRARDIER ALEXANDRE
LYSDESIGN: MIA JANDIE WILLET
LYDDESIGN: SØREN CASPERSEN
SCENOGRAFI OG KOSTUMER: MARIE BIRCH
CO. ISCENESÆTTER: KASPER DALSGAARD
KOMPONIST: KORSATS MATIAS VESTERGÅRD
STØTTET AF STATENS KUNSTFONDS PROJEKTSTØTTEUDVALG FOR SCENEKUNST

PRODUCERET AF TEATER MOMENTUM OG TEATRET ST. TV

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner