Konspirationsteoretiker, har de fat i noget?

Når jeg sidder og ser teaterforestillinger, kan jeg ikke lade være med at tage et kik på publikum en gang imellem. Jeg sidder i dag på 6 række og har rig mulighed for at kikke mig omkring. Igennem forestillingen kan jeg se at flere er nød til at tørre øjnende, også min veninde, som er mor til to, kniber en tåre.

Sammensvaergelse, pressefoto EMILIA THERESE

SAMMENSVÆRGELSE kan ses på Teater Svalegangen, Århus. Fra d. 4. – 15. Dec. 2018

Von Baden har denne gang lavet en thriller som en hver konspirationsteoretiker vil elske. Igennem forestillingen skabes der tvivl om virkelighed og fantasi. Det er ikke kun hovedpersonen Psykologiprofessoren Alex, spilet af Patricia Schumann, der har svært ved at finde rundt, også publikum kommer i tvivl.

Psykologiprofessoren Alex forsker i konspirationsteorier, Hun er gift med egyptologen Kim, som har svært ved at finde arbejde, og sammen har de sønnen Karl-Emil. Da vi første gang møder dem, er de er kærligt par, men alting ændrer sig den dag Karl-Emil ikke dukker op til fodboldtræning.

Det er forældres værste mareridt at miste et barn. Som man også kan se på publikum, er det et emne der rammer. Alex forsvinder ind i den verden hun kender så godt, konspirationsteorien. Ingen forklaring er dømt ude og alt er muligt. Nu er det hende og publikum der ser, mønstre i kaos, og desperate leder efter svar.

Scenografien er et køkken, som vi kender det fra vores egne hjem. Legetøj er med til at skabe stemningen af at det er et familiekøkken og der er en god brug af både køkken og legetøj igennem hele forestillingen. Mit yndlings element er nu et noget anderledes køleskab, uden at afslører for meget kan jeg sige at det er døren til en anden verden.

Denne anden verden af kaos, muligheder og konspirationsteorier suppleres af en til tider meget uhyggelig lyd side. En lyd side der vender tankerne ud i rummet og minder om noget fra en rum gyser.

Som publikum sidder vi og prøver at finde hoved og hale i fortællingen, det er ikke kun Alex der er på jagt efter sandheden, det er vi som publikum også.

Jeg er super begejstret for ideen og konceptet, men som forestillingen slutter, sidder jeg tilbage med en lidt skuffende fornemmelse. Alt er blevet forklaret.

SAMMENSVÆRGELSE skal have 3 store stjerner.

 

Læs mere om forestillingen og bestil billetter
MEDVIRKENDE:

SKUESPILLER: PATRICIA SCHUMANN, FREDERIK MELDAL NØRGAARD OG ANDERS BRINK MADSEN

TEKST: HENRIK VESTERGAARD

INSTRUKTION: VON BADEN

SCENOGRAFI: JOHANNE EGGERT OG ALLAN FRAUSING

LYSDESIGN: MADS LINDEGAARD

LYDDESIGN: EMIL ASSING HØYER

VIDEODESING: UNSAID FILM

FOTO: EMILIA THERESE

PRODUCERET AF VON BADEN

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Reklamer

Det er ikke bare en spøgelseshistorie, det er en gyser.

Som de overnaturlige elementer tager til, er det ikke kun børen der hopper i deres sæder, også jeg, må indrømme at jeg bliver forskrækket og ikke mindst imponeret over effekterne. Jeg bliver faktisk så forskrækket at jeg en enkel gang taber kuglepennen på gulvet.  

En Spøgelseshistorie - Pressefoto

En Spøgelseshistorie – Pressefoto

 En Spøgelseshistorie han ses på Filuren, Århus fra d. 22. Nov. – 18. Dec. 2018. (aldersgruppe 8+)

En spøgelseshistorie er dette års familieforestilling på Teater Filuren. Da jeg læste om forestillingen havde jeg fornemmelsen af, at jeg skulle ind og se en små uhyggelig spøgelseshistorie. Men det jeg bliver mødt af er ikke en lille sød spøgelseshistorie, men en spøgelses-gyser, og jeg er vild med det.

Fortællingen er simpel, Astrid og hendes mor flytter ind i et gammelt hus, ikke nok med at det er gammelt, Astrid har nu også 1½ time til skole og hendes venner. Men kort efter at de er flyttet ind møder Astrid en pige i haven som hedder Rakel. Rakel er dog ikke en almindelig pige og de to pigers venskab udvikler sig ikke som Astrid havde håbet på.

Historien er lidt langsom om at komme i gang, men da den tager til går det pludselig meget hurtigt og  afslutningen er noget brat, hvilket er en skam. Når det så er sagt er jeg vil med at man er gået all in, i forhold til at lave en uhyggelig fortælling. Nok er den lavet til børn og deres familier, men der er ikke sparet på noget.

Scenografien er fantastisk. Den er bygget op i niveauer. I stuen finder vi entre og køkken, mens Astrids værelse ligger på første sal. Desuden har man valgt at benytte noget af gulvet, hvor man har lavet haven og samtidig giver publikum mulighed for at sidde helt tæt på.

Jeg er især meget begejstret for taget og vinduerne i huset. Især vinduerne er med til at skabe stemning, da man igennem dem kan se natur og hvordan vejret er. Faktisk kunne jeg nemt tale om scenografien i flere timer, men der er også andre elementer der fortjener at få et par ord med på vejen.

For denne scenografi bakkes op af en super fin og effektfuld lyd og lys side. Igennem forestillingen oplever vi flere gange overnaturlige ting, som kun kommer til at stå stærkere på grund af lyd og lys siden. Jeg er meget imponeret over hvor god timingen er på dette. Alt sidder lige i skabet.

Uden at afslører for meget kan jeg fortælle at Astrid har overnaturlige kræfter, og når hun bruger dem i samspil, med scenografien eller de andre skuespiller er dette så naturligt og effektfuldt at jeg kort glemmer at det er skuespil.

Skuespillerne spiller i det hele taget super godt, de har en god fornemmelse for hinanden, og i forhold til uhyggen er det helt perfekt. Historien blive levende og man får virkelig mulighed for at leve sig ind i gyset. Virkeligheden om at vi sidder i en teatersal dukker dog op når Astrid og moderen skændes. Jeg tror ikke på det, det er som om de holder igen, og jeg ville så gerne at de bare gav los, som rasten af forestillingen.

Jeg er vild med at man har lavet en rigtig uhyggelig forestilling til børn og deres familier. Så har man sarte børn der ikke bryder sig om uhygge er dette ikke forestillingen. Men har man børn der godt kan klarer et gys, vil jeg bestemt anbefale at man tager dem i hånden og får en på opleveren.

 

En spøgelseshistorie skal have 4 uhyggelige Stjerner

 

Læs mere om forestillingen og bestil billetter

 

Medvirkende:

Skuespiller: Uffe Kristensen, Kirsti Kærn, Bolette Engstrøm Bjerre og Ida Lund

Instruktør: Dorthe Hansen Carlsen

Scenograf: Morten Kamuk Andersen

Tekst og idé: Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk

Dramaturg: Malene Hedetoft

Lys:Jesper Jepsson

Komponist: Marcus Aurelius Hjelmborg

Tekniker: Amalie Fabricius-Steen

Instruktørassistent: Sofie Amalie Rasmussen

Produktion:Teaterhuset Filuren

Produktsponsor: Safefloor ApS og SuperBrugsen Vesterbro Torv

 

Med venlig hilsen

 5 Stjerner

Er det utroskab, hvis det er en virtuel kvinde?

Noora Hannula Vs. Soma The Augmented-Reality Girl, pressefoto

Noora Hannula Vs. Soma The Augmented-Reality Girl, pressefoto

Som jeg forlader teatersalen har jeg lyst til at lave et opslag på Facbook; ”playstation og Tekken spil søges” Det er mange år siden, jeg har haft så stor en lyst til at finde min indre gamer frem. Måske jeg skulle tjekke om min bror har en gammel playstation til at stå, det var trods alt ham jeg har spillet mest imod.

3D animation og moderne dans mødes i danseforestillingen ”Noora Hannula Vs. Soma The Augmented-Reality Girl”. forestillingen kan opleves på Bora Bora den 6. og 7. november 2018.

Som vi ankommer for vi udleveret 3D briller, de er store og klumper i det, jeg har et lille hoved så jeg har svært ved at få dem til at sidde godt. Men som danseforestillingen går i gang, glemmer jeg alt om det.

Fortællingen er enkel, vi møder Noora, som har opdaget at hendes kæreste Kasper, er hende utro med en virtuel pige som hedder Soma. Da Kasper ikke tager sin telefon, beslutter Noora, spillet af danseren Noora Hannula fra dansekompagniet The Nordic Beasts, at opsøge denne Soma og tage kampen op.

Soma er asiatisk af udsende, tankerne ledes han på manga. Hun er ledt påklædt, og bevæger sig barnligt og sexet rundt på scenen, foruden at være at 3D hologram, stå hun i skarp kontrast til den virkelige kvinde Noora, der er klædt i militær bukser og en sports bluse.

Som de to kvinder møder hinanden blandes den virkelige – og den virtuelverden. I teatersalen er en gennemsigtig skærm spændt ud i en 45 graders vinkel ind over scenen. Soma er en projektion, og fremstår som et hologram.  Det er kun publikum der kan se hende, for danseren Noora Hannula er Soma usynlig, hun danser og spiller op imod en meget fin lydside. Som jeg sidder med den viden, imponeres jeg over hvor nøjagtigt danseren Noora Hannula formå at interagerer med Soma.

Jeg er specielt begejstret for deres ultimative kampscene. Det vækker minder tilbage til min ungdom, hvor jeg selv spillede meget kampsport på playstation. Kampen peppes op af klassiske spil kommentarer som ” Excellent” og ”Finish her” samt visuelle effekter når de to kvinder rammer hinanden. Det er som at sidde og se et spil. Som de to kvinder kæmper, bliver jeg i tvivl om hvem man skal holde med. Soma er jo bare en fantasi, Kaspers fantasi, så er det virkelig utroskab? På den anden side set så er Noora er virkelig person med følelser, som man skal tage hensyn til. Igennem forestillingen ser vi dog at det ikke kun er Noora der har en jaloux side, til stor morskab.

Noora Hannula Vs. Soma The Augmented-Reality Girl, pressefoto

Noora Hannula Vs. Soma The Augmented-Reality Girl, pressefoto

Jeg er meget begejstret for danseforestillingen ”Noora Hannula Vs. Soma The Augmented-Reality Girl” der er dog et par enkelte punkter i forestillingen som irriterer mig. Noora, har ingen sko på, det er en lille ting, men jeg bliver ved med at ligge mærke til det. Og så er der en manglende kontinuitet i brug af mobilprojektionen. Første gang Kasper ringer tilbage til Noora popper en projektion af Nooras telefonskærmen op på samme måde som Soma. Men da han ringer igen sker dette ikke, det er en skam, at man ikke bruger der igen.

Når det er sagt vil jeg opfordrer alle der holder af moderne dans og ikke mindst den virtuelle spilverden, om at tage på Bora Bora og få sig en danseoplevelse, ud over det sædvanlige.

”Noora Hannula Vs. Soma The Augmented-Reality Girl” skal have 4 store Stjerner


Læs mere om Noora Hannula

Læs mere og køb billeter

 

Medvirkende:

KONCEPT, KOREOGRAFI & LIVE PERFORMANCE: NOORA HANNULA

STORY KONSULENT & 3D ANIMATION DIRECTION: PETTER MADEGÅRD

3D TECHNICAL DIRECTOR & ANIMATOR: BELINDA LARSEN

MUSIC & LYD DESIGN: IDA DUELUND

MOTION CAPTURED DANSER: HELENA WILHELMSSON

VFX & ANIMATOR:IDA HOVE-KREUTZFELDT

2D MOTION GRAPHICS: SØREN MEISNER

LYS DESIGN & TEKNIK: HACKSTAGE PRODUCTION COMPANY & JOHN P.G. JÓNSSON

CG GENERALISTS: LASSE SMITH og CASPER ARP KNUDSEN

STEMMESKUESPILLERE: JONAS PREBEN JØRGENSEN, NOORA HANNULA, IDA DUELUND og HELENA WILHELMSSON

MANUSKRIPT:NOORA HANNULA og PETTER MADEGÅRD

DRAMATURGI & MANUSKRIPT SKABT I SAMARBEJDE MED JOSHUA RUBIN og KLAUS H. FREDERIKSEN

COSTUMIER: SOPHIE BELLIN-HANSEN

REKVISITTER: JON GELTIN

4D BOX & 3D TEKNOLOGI: KULTURVÆRFTET

EN STOR TAK TIL:
CAMILLA SMIDT / ANIMATOR
ANNE-METTE WINDELØV ANDERSEN / 3D TECHNICAL CONSULENT
JACOB BEHRNDTZ / 3D TECHNICAL CONSULENT
CARL EMIL CARLSEN / TECHNICAL CONSULENT
JESPER DOMINO ANDERSEN / TECHNICAL CONSULENT
SOPHIA MAGE (DK/US) AND ELIN SIGNY (IS) / EXTRA MOTION CAPTURE MATERIAL & RESEARCH

CO-PRODUCERET AF: BORA BORA og KULTURVÆRFTET

STØTTET AF:
NORDISK KULTURFOND
KONEEN SÄÄTIÖ / KONE FOUNDATION
DANSK KOMPONISTFORENING
KNUD HØJGAARDS FOND

 

Med venlig hilsen 

5 Stjerner 

Hvor går din grænse? Hvor går dine børns grænse?

 

Jeg sidder med en klump i halsen, er det virkelig den virkelighed, jeg er ved at bringe et barn ind i. Jeg prøver at berolige mig selv. Det er bare hormoner, det er bare hormoner, det er bare teater.

Ungdomsforestillingen ”Grænser” kan ses på Teater Filuren fra d. 18. sep. – 5. nov. 2018 (Anbefalet til 13+)

I forestillingen ”Grænser” møder vi vennerne Frederik og Victor. Deres venskab bliver sat på alverdens prøver, ikke mindst da Victors familie rejser til Afrika. Fire år skal der gå før de to venner igen ser hinanden, og nu går de i 9 klasse.  Victors familie er kommer hjem, da familien har været udsat for en voldsom hændelse under deres ophold i Afrika. Venskabet imellem de to drenge ikke længere det samme.

"Grænser" pressefoto HEIN Photography

“Grænser” pressefoto HEIN Photography

Der er to skuespiller på scenen; Anders V. Momme og Sandra Turell Henningsen, har fornøjelsen af at spille de to unge drenge, men også alt fra lærer, forælder og andre klassekammerater. For historien handler ikke kun om de to drenge, men lige må meget deres klassekammerater og de voksne der omgiver dem.

Igennem forestillingen bruges forskellige fortælleforme, hvilket giver en fin variation.  Vi ser skuespillerne på scenen udlever forskellige dele af fortællingen, desuden fungerer Frederik og Victor også som fortæller. Under flere af deres fortællinger bruger de en lille scene hvor de flytter rundt på små huse og Lego figurer der forestiller personerne i fortællingen. Denne lille ekstra scenen projekteres på bagtæppet som også har en dobbelt funktion. Bagscenen kan nemlig forvandles til, ungdomsværelse, sofa osv.

Scenografien er i det hele taget meget opfindsom og fungerer godt i sin enkelhed. Det er fortællingen der er i fokus.

"Grænser" pressefoto HEIN Photography

“Grænser” pressefoto HEIN Photography

”Grænser” handler i sin enkelhed om hvor man sætter sine grænser, hvordan man skubber til dem, og hvordan ens grænser kan overskrides, og hvad gør man så? Hvis man gør noget.

Forestillingen er skræmmende tæt på virkeligheden, vi får et indblik i hvordan unge takler hinanden i vores moderne samfund, og de sociale medier kommer på banen. Specielt rammer en scene mig, vi ser Frederik deltage i en Facebook gruppe hvor klassekammeraterne, taler dårligt om Victor, og ligger planer om at gøre ham ondt. Samtalen ser vi ikke, men vi hør den. Nogle sætninger er optaget og afspilles, og direkte på scenen indtales flere modbydelige sætninger, som nu kører i loop. Som lyden kører og jeg ser hvor frustreret Frederik reagerer på dette, får jeg det fysisk dårligt. Forestillingen ”Grænser” rammer mig hårdt, ikke mindst fordi jeg er gravid, og jeg ikke kan lade være med at tænke på den verden jeg er i gang med at sender et barn ind i.

De to skuespiller formår virkelig at leverer en præstation der berører publikum, de spiller indlevende, og går let fra den ene rolle til den næste. Samspillet imellem Frederik og Victor er fantastisk, det er som at være på udflugt sammen med to unge drenge.

 

 Grænser skal have 4 store stjerner. Ikke mindst fra en kommende og bekymret mor.

 

Bestil billetter og læs mere om forestillingen

 

Medvirkende:

Skuespiller: Anders V. Momme og Sandra Turell Henningsen

Instruktør: Anne Zacho Søgaard

Instruktørassistent: Daniella Ottendal Skovgaard

Scenograf: Daniel Bevensee

Dramatiker: Brian Wind-Hansen

Synopsis: Henrik Szklany

Lys: Jesper Jepsson

Lyddesign: Johannes Smed

Dramaturg: Marion Vick

 

Med venlig hilsen 

5 Stjerner 

 

 

Hvad skal et blow job koste?

Min mand som normalt er meget blufærdig, når det kommer til sex og nøgenhed i det offentlige rum, springer op da muligheden for at sætte en ballon fast på aftens ludder, byder sig til. Så nogle grænser blev da flyttet lidt på, under aftens forestilling.

Lyst, Fotograf Joan A. Melchiors

Lyst, Fotograf Joan A. Melchiors

Pop-up bordellet ”LYST” kan besøges på 4. sal af teatret Svalegangen, fra d. 31. Aug. – 9. Sep. 2018.

Vi frister af det forbudte røde lys. Tankerne ledes mod Amsterdams red light district. Det er en kliche, men den virker. Trappeopgangen er badet i rødt lys, og op af de mange trapper kan vi beundrer fotos af dagens underholdning. En smuk kvinde byder sig til.

Scenen er en fin herskabslejlighed. Vi ledes igennem hvad syntes at være et soveværelse, hvor diverse tøjstykker osv. ligger fremme og frister vores nysgerrighed. Turen går vider ind i det tilstødende lokale hvor stolerækker er opsat på alle fire sider.

Publikum får nu mulighed for aktivt at deltage i debatten og blive udfordret på emner som; købesex, prostitution, sugar-dating og ikke mindst hvordan man klæder en smuk nøgen kvinde på, uden at blive alt for forlegen.

Aftnens ludder og performer Eja Due tager os med på en rejser ind i en verden hvor der kan og bliver sat en pris på alt. Fordomme og forventninger blandes med lummer stemning, og ikke kun fordi lokalet er en svedeboks, hvor publikum kæmper for ikke at få hedeslag.

Jeg kan godt forstå at man gerne vil have en behagelig temperatur, når man skal performer i meget lidt tøj. Men temperaturen i lokalet er simpelhed i overkanten. Publikum viser tydelige tegn på at de har det alt for varmt. Jeg selv overvejer om jeg er nød til at gå ud og trække noget luft, men kæmper igennem, emnet er trods alt ganske spændende.

Normalt når jeg anmelder, forholder jeg mig så passivt så muligt, men jeg finder det super svært ikke at involverer mig. Både når det kommer til at klæde den smukke pige på og når det kommer til at deltage i diskussionen.

Lyst, pressefoto

Lyst, pressefoto

Eja Due, sammenligne skuespilleren og det at være sexarbejder. En sammenligning der på nogle områder virker lidt søgt og på andre næsten perfekt. Det giver stof til eftertanke, for hvor langt er vi som mennesker villige til at gå for at udleve vores drømme. Hvor mange af os har ikke overvejet at sælge eller købe sex? Måske af økonomiske årsager, eller fordi det kunne være spændende, sjovt og ikke mindst forbudt.

Vi går ikke fra aftenens forestilling med alverdens svar, men jeg har bestemt lyst, lyst til at snakke vider, lyst til at have sex og så er det jo ganske belejligt at jeg har taget manden med i aften.

 

Lyst skal have 4 store stjerner, og så håber jeg de fikser varmen…

 

Læs mere om forestillingen og bestil biletter
Medvirkende:

Skuespiller: Eja Due og Lene Kreilgaard
Idé: Eja Due
Dramaturgisk Konsulent: Henrik Vestergaard Friis
Kunstnerisk Konsulent: Henrik Vestergaard Friis
Produceret af: Teater Bæst

 

Mange hilsner 

5 Stjerner 

En flyvende start på Bispetorv

Århus midtby inviterer igen i år ind til Verdensbilleder. Men Verdensbilleder er ikke kun en dag hvor man kan finde et godt tilbud i butikkerne, kunsten har også fået en plads.  

”Hill Sphere” fotograf Joan A. Melchiors

”Hill Sphere” fotograf Joan A. Melchiors

Forestillingen ”Hill Sphere” kunne opleves på Bispetorv fredag 1. juni kl. 17.00 og 20.00.

Dansescene Bora Bora har i samarbejde med Aarhus City Forening omdannet Bispetorv til en dansescene, og ikke kun torvet, men også luftrummet over torvet. Det Italien Dansekompagni Il Posto udfører den højtflyvende danseforestilling ”Hill Sphere”

Forestillingen starter ud på torvet, hvor danserne, danser rundt imellem publikum. Da torvet er proppet med mennesker er det svært at se, men som danserne via wirer og kranen kommer i luften, kan alle nu se med.

”Hill Sphere” fotograf Joan A. Melchiors

”Hill Sphere” fotograf Joan A. Melchiors

Dansen minder mig om faldskærms formations springning. Det er meget yndefuldt og ganske imponerende hvor forskelligt udtrykket er igennem forestillingen. Jeg er begejstret over denne luft dans og især det faktum at det foregår i byrummet. Børn og voksne er stimlet sammen for at få en op opleveren. Flere børn har lagt sig ned på torvet, og jeg må erkende at de har fat i noget, for der går ikke lang tid før min nakke bliver øm, og jeg har brug for en lille pause inden jeg igen retter blikket mod himlen.

”Hill Sphere” fotograf Joan A. Melchiors

”Hill Sphere” fotograf Joan A. Melchiors

Den flyvende dans er suppleret af skøn musik, live og optaget. Al musikken leveres af Marco Castelli som under forestilling spiller live på saxofon. Denne live musik er bestemt med til at højne oplevelsen, og som forestillingen slutter af og danserne igen har jord under fødderne, ærgrer det mig at forestillingen kun spiller i dag.

 

Hill Sphere skal have 4 højtflyvende stjerner.

 

Se videoklip på 5 Stjerners Facebook side 

Læs mere om forestillingen via Bora Boras hjemmeside

 Medvirkende:

 KONCEPT & KOREOGRAFI: WANDA MORETTI

MUSIK FOR SAXOFON OG LIVE ELEKTRONIK: MARCO CASTELLI

SKO: VIBRAM FUROSHIKI

PRODUKTION:IL POSTO og FORTE MARGHERA

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

 

 

Har du set den sorte skraldepose, der spiser mennesker?

Elsker du kropslige forestillinger? Især den nøgne krop? Forestillinger der dvæler, og tager sig god tid? Forestillinger der har en lydside, du også kan fornemme i ørene en time efter? Hvis svaret er ja, så vil du elske disse to forestillinger.  

Dobbeltprogrammet “WRECK – List of Extinct Species” og “KOKORO”  kan ses på Bora Bora, Aarhus d. 24. & 25. april 2018.

Nok er Dobbeltprogrammets to forestillinger meget forskellige, men de har også en del tilfældes; nøgenhed, leg med lys og skygger og så er de begge fra Italien.

“WRECK – List of Extinct Species”

Hovedpersonen i “WRECK – List of Extinct Species” er en gigantisk pudeagtig plasticpose. Den ligner mest af alt den klassiske sorte affaldspose, vi kender fra køkkenskraldespanden. Stemningen i forestillingen er fyldt med mystik og uhygge som stimuleres af en lydside der sender tankerne mod science fiction. Det er som om, denne sorte pude er levende, og det giver kun mere spænding til fortællingen.

WRECK - List of Extinct Species - pressefoto

WRECK – List of Extinct Species – pressefoto

Dette plasticposemonster sluger og spytter mennesker ud, som den bevæger sig rundt i scenerummet. Jeg er meget imponeret over hvor fint denne illusion fungerer. I lang tid sidder jeg og prøver at finde ud af, hvordan de gør. Det er som at sidde og se på en tryllekunstner, man kan ikke lade være med at gætte på, hvordan de bærer sig ad med at få den til at se levende ud.

 

Det er dog en skam, at denne meget fine illusion brydes, som da plastikposen kommer et smut op på publikumspladserne. Som publikum forventer jeg at blive opslugt af dette sorte monster, men nej, opslugt bliver jeg ikke.

Selve posemonstret, har også nogle skønhedsfejl, den er tydelig tapet sammen, og det er med til at bryde illusion om, at den ikke er menneskeskabt. Jeg kan godt lide ideen, men 40 minutter er i overkanten.

 

“KOKORO”

I pressematerialet kan jeg læse at “KOKORO” er et japansk ord, der kan oversættes til ‘indre væsen’. Det giver god mening, som Koreograf og performer Luna Cenere forvandler sin nøgne krop til skulpturer.

Kokoro - pressefoto

Kokoro – pressefoto

Man må sige at kropskontrol, kommer til sin ret. Jeg sidder med hoved på skrå og er imponeret over, hvordan denne skulptur faktisk er en krop. Jeg tænker at lige meget hvor mange yogatimer jeg får, kommer jeg aldrig i nærheden af at have den slags kontrol over min krop.

 

 

Men min imponerende tilgang til forestillingen falmer, som lydsiden går i gang. Den er høj, virkelig høj, og skærer i ørene. Lydsiden er en blanding af sang naturlig- og elektroniklyd. Det ender med at blive 30 minutter, hvor jeg bare sidder og venter på, at det skal være overstået. Som jeg går ud af salen, har jeg en hylen for mine ører.

Performer Luna Cenere formår virkelig at bruge sin krop, til mindste detalje, men lyden er bogstaveligtalt overdøvende, og hendes krop og talent drukner i denne forestilling.

 

“WRECK – List of Extinct Species” skal have 3 Stjerner.

“KOKORO” skal have 2 Stjerne

Læs mere om forestillingerne:
“WRECK – List of Extinct Species”
“KOKORO”  

Medvirkende “WRECK – List of Extinct Species”:

INSTRUKTØR & KOREOGRAF: PIETRO MARULLO

LYDDESIGNER: JEAN-NOËL BOISSÉ

LYSDESIGNER: JULIE PETITE-ETIENNE

SKULPTUR & KOSTUMER :PIETRO MARULLO & BERTRAND NODET

DANSERE: HELENA ARAÚJO, ADRIEN DESBONS, PAOLA DE BELLA, NOEMI KNECHT, PAOLA MADRID & ANAIS VAN EYCKEN

PRODUCERET AF INSIEMI IRREALI ASBL

 

Medvirkende “KOKORO”:

KOREOGRAF & PERFORMER: LUNA CENERE

MUSIK: GERARD VALVERDE

LYSDESIGNER: GAETANO BATTISTA

PRODUKTION: KÖRPER

SAMARBEJDE PÅ PRODUKTIONEN: VIRGILIO SIENI / NATIONAL CENTER OF PRODUCTION

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

“GRAB THEM BY THE PUSSY”, er det sjovt?

Da vi er cirka halvt igennem forestillingen, griner halvdelen af salen – for første gang. Jeg er dog en del af den halvdel, der ikke griner. Det er bare ikke morsomt. Og det er ikke fordi, jeg ikke kan se det morsomme i stereotyper, det kan være ganske fornøjeligt, dette manus er bare ikke sjovt.

07-1280x600

”GRAB THEM BY THE PUSSY” spiller på Svalegangen, Aarhus fra d. 7. APR – 4. MAJ 2018

Hvis man kun har læst titlen ”GRAB THEM BY THE PUSSY” og forventer en komedie, der handler om Trump, bliver man slemt skuffet. Temaet er feminismen og dens mange ansigter.

Fortællingen foregår i en boligopgang, hvor vi møder Sally og Mikkel, der bor på 2. sal. Mikkel er studerende, og vil gerne have børn, men Sally der arbejder i advokatfirmaet i stue etagen, er sikker på, at det ikke vil være godt for hendes karriere. På 1. Sal bor det lesbiske par Lisbeth og Tina. Lisbeth bliver 41 næste gang og ønsker sig brændende et barn. Noget Tina gerne vil være foruden.

På 3. Sal møder vi Thorbjørn og Annabella samt deres dreng Feng Dia, som de forsøger at opdrage kønsneutralt. Der er dog langt mellem teori og praksis. I kælderen finder vi bordellet, som kommer til at stå i skarp kontrast til den smukke blonde kvinde, der bor på øverste etage. Hun er perfekt, som kun Barbie kan være det.

Forestillingen ønsker at diskutere ligestilling og kønnenes opfattelse. Men desværre formår forestillingen ikke at bevæge sig ud over stereotyper og klichéer. Vi kommer vidt omkring, men det bliver overfladisk, ligegyldigt og plat. Forestillingen formår ikke at grave dybere, men ridser kun overfladen.

Ligestillingsproblematikken er bestemt aktuel, og en komisk tilgang havde været en dejlig forandring i denne tid, hvor tonen er blevet noget skarp ikke mindst med #metoo. Men ”GRAB THEM BY THE PUSSY” er bare ikke sjov. Når jeg læser, at det er en komedie, forventer jeg at grine, eller i det mindste at trække på smilebåndet det meste af tiden. 90 minutter hvor jeg det meste af tiden sad og krummede tær over, hvor ikke-sjovt det er, var ikke, hvad jeg havde forventet.

This slideshow requires JavaScript.

Scenografien der er lavet af Peter Schultz, er fantastisk, og utrolig kreativ. En skakbrætmønstret scene, der buer, skaber liv på scenen. Som når for eksempel Sally er på arbejde, og skal gå rundt på scenen i meget høje hæle. Hun må nærmest kravle rundt flere gange, mens de mandlige kollegaer, med nemhed kommer rundt på flade sko. En super fin måde at bruge scenen og kreativt vise kønsforskellene.

Skuespillerne spiller faktisk også ganske godt, det er materialet, de har, der ikke fungerer. Det er tydeligt, at de prøver på livet løs at være sjove, men manus er ikke til det. En skuespiller kan ikke være bedre end det manus, han eller hun får at arbejde med.

Alt i alt må jeg sige, at det var en skuffende omgang. En forestilling der skulle komme med en sjov vinkel på feminisme og kønnet, ender ud med at blive lige så kønsløs som Barbie og Ken

”GRAB THEM BY THE PUSSY” får 1 stjerne, og den går til den kreative scenografi.

 

Læs mere om forestillingen og bestil billetter

Medvirkende:

SKUESPILLER: CAMILLA GJELSTRUP, HOLGER ØSTERGAARD, METTE GADEBERG GREGERSEN, ALBERT STEIN ANKERSTJERNE OG JOSEFINE TVERMOES*  (*Elev ved Den Danske Scenekunstsskole)
TEKST: JEANETTE MUNZERT
INSTRUKTION: RASMUS ASK
SCENOGRAFI: PETER SCHULTZ
LYS: STEFFEN ILFELDT
LYD: ANTON BAST
PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner.

God røv! Men hvad skal de striber til for?

Som musikkens intensitet stiger, mærker jeg, at mit hjerteslag følger med. Jeg sidder næsten og hiver efter vejret. Man skulle tro, at det er mig der danser.

Solitudes duo - Fotograf Denis Farley

Solitudes duo – Fotograf Denis Farley

“Solitudes duo” danser på Bora Bora, Århus fra d. 13-15 mar. 2018

På scenen danser et par. To mænd, to kvinder, en mand og kvinde. Påklædt… knap så påklædt. Der er altid kun et par, der danser på scenen. Nok danser de nogle af de samme sekvenser, men hver gang får dansen en ny betydning.

Danseforestillingen er utrolig sanselig og kropslig. Det feminine og det maskuline bliver tydeligt på en særlig elegant måde. Det feminine og maskuline smelter sammen det ene øjeblik, for efterfølgende at stå knivskarpt alene.  Musikken forstærker udtrykket på scenen, og jeg drages mod dansen. Dog er der noget med overgangende, som jeg finder noget skarpe. Som musikken holder op, er kun lyden af summende lamper og pustende dansere tilbage. Det er, som om jeg bliver revet tilbage til virkeligheden.

Det er lang tid siden, jeg har set så mange rullende hofter, og ikke mindst hvor forskelligt de rullende hofter opfattes afhængigt af, hvem der ruller og med hvem. De er kejtede, sjove, dansende, sensuelle og seksuelle.

Som jeg sidder og ser på de meget letpåklædte dansere, er det kroppen, der kommer i fokus. Hver en muskelspænding popper, som de foretager akrobatiske og blide løft. Det er tydeligt, at det er teknisk krævende. Nok er bevægelserne glidende, og udført med knivskarp præcision, men som de svedglinsende kroppe viser, er det ikke uden besvær.

Igennem forestillingen leges der med nøgenheden og dens betydning. For eksempel er de to dansende kvinder på scenen med både bare og dækkede bryster. Det er forunderligt at se. hvordan en dansescene kan skifte udtryk bare ved at tilføje eller fjerne lidt tøj.

Som jeg sidder og nyder dansen, stikker noget af tøjet mig i øjnene. Flere af de mandlige dansere, der kun er iført nogle meget stramme shorts, drager mine øjnes opmærksomhed. Jeg er glad for en god stram røv, som så mange andre. Men da shortsene har en meget tydelig stribe på siden, bliver mine øjne ved med at fokuserer i det område. Det betyder at jeg misser helheden. Det samme gælder en meget blå top, som en af de kvindelige danser har på. Den suger min opmærksomhed, og det er en skam, da dansen er så smuk.

 

“Solitudes duo” skal have 4 dansende Stjerner.

 

Læs mere om forestillingen og køb billetter

Danseforestillingen kommer også på turné på: Teater Nordkraft i Aalborg, Teater Momentum i Odense, og Baltoppen Live i Ballerup. Se turnéplan

 

MEDVIRKENDE:

KOREOGRAF
DANIEL LÉVEILLÉ

DANSERE
MATHIEU CAMPEAU
ELLEN FUREY
ESTHER GAUDETTE
JUSTIN GIONET
EMMANUEL PROULX
SIMON RENAUD

LYS
MARC PARENT

MUSIK
JEAN-SÉBASTIEN BACH
PANCRACE ROYER

KOSTUMER
GENEVIÈVE LIZOTTE

PRØVEINSTRUKTØR
SOPHIE CORRIVEAU

FOTOGRAF
DENIS FARLEY

PRODUKTION
DANIEL LÉVEILLÉ DANSE

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Skræmmende morsom, skræmmende i den forstand, at jeg kan genkende mig selv

Som boksekampen går i gang, kan jeg ikke lade være med at tænke, at mange familier (inklusiv min egen) godt kunne bruge at få renset luften. Men gad vide om vi ville komme tættere på hinanden, eller ville slå vores familie helt i stykker.

I FAMILIEN kan ses på Svalegangen, Århus fra d. 24. Feb. – 10. Mar. 2018

I FAMILIEN er en generationskomedie. Familieforskelle bliver virkelig sat på spidsen. Vi kommer omkring søskendekonkurrence, irriterende svigerbørn og bedsteforældre, der drømmer om en jul som i gamle dage.

This slideshow requires JavaScript.

Julen er omdrejningspunktet i forestillingen I FAMILIEN. Vi møder det ældre ægtepar Poul og Jette. Poul drømmer om at stå på ski i Norge med familien, mens Jette bare ønsker sig en jul, hvor alle er glade. Deres to børn lever vidt forskellige liv. Datteren Katrine og hendes mand lever et socialbevidst liv med christianiacykel, og ønsker sig en donation til en velgørende organisation i julegave. Sønnen Tobias og hans kone, lever det gode liv med fokus på de helt rigtige designmøbler. Julegavelisten er lang og de ved præcist, hvad de gerne vil have; Copenhagen og de helt rigtige kuvertlagner. Da Jette får lidt hjerteflimmer, ser Tobias og hans kone deres chance for at kapre julen, men ikke uden problemer.

De tre familier er farvekoordineret efter Gallupkompasset. Rød: Traditionelle fællesskaborienterede. Blå: Moderne individorienterede, Grøn: Moderne fællesskaborienterede.

Poul og Jette er klædt i rødt fra top til tå, og når vi er hjemme ved dem er scenografien og rekvisitter også røde. Tobias familie er blå og Katrines familie grøn. Det er en utroligt godt tænkt og enkelt, men virker på den helt rigtige måde.

Desuden bidrager og forstærker det mange gange det komiske i forestillingen. Som da vi er til juleklip ved Tobias og hans familie. Stole, glas ja selv julepapiret er i blå farver. Så da Jette pludselig sidder med noget rødt papir, hun selv har taget med, giver det anledning til en humoristisk konflikt.

Hele forestillingen er en lang kamp for at blive set og hørt. De sarkastiske bemærkninger fylder scenen, og familiefordommene bliver kørt helt ud. Det er hylende sjovt, men også lidt skræmmende når man sidder og genkender bidder fra sit eget familieliv.

This slideshow requires JavaScript.

De to søskende har en både fysisk og symbolsk boksekamp. Et meget smukt billede på hvordan det at blive hørt og set i nogle familier kan være en kamp for overlevelse.

Jeg er vild med den barske humor, den enkle men særdeles virksomme scenografi. Skuespillerne spiller røven ud af bukserne, og jeg sidder – og griner – og krummer tæer på skift.

I FAMILIEN skal have 5 store stjerner, En forestilling man skal tage familien i hånden og se.

Og der er rig mulighed, da forestillingen tager på turne i Danmark:

  1. feb. Musikhuset ALFA, Aars
    28. feb. Støberiet, Hillerød
    12. marts Viborg Teater
    13. marts Randers Egnsteater
    14. marts Hobro Teater
    15. marts Teatret Møllen, Haderslev
    16. marts Teatret Møllen, Haderslev
    17. marts Teatret Møllen, Haderslev
    19. marts Nr. Nissum Seminarium
    20. marts Sønderborg Teater
    21. marts Svendborg Teater
    22. marts Svendborg Teater
    23. marts Svendborg Teater
    26. marts Landstheatret Flensborg
    27. marts Jysk Musikteater,Silkeborg
    04. april Arena Assens
    05. april Næstved Teater
    06. april Holbæk Teater
    09. april Bornholms Teater
    10. april Herlev Teaterbio
    11. april Erikstruphallen, St. Heddinge
    12. april Slagelse Teater
    13. april Medborgerhuset, Hvidovre
    14. april Helsingør Teater
    16. april Viften, Rødovre
    17. april Nakskov Teater
    18. april Vordingborg Gymnasium
    19. april Gribskov Kultursal, Helsinge
    20. april Kulturhuset Manzius, Birkerød
    23. april Esbjerg Musikhus
    24. april Horsens Ny Teater
    25. april Vejle Musikteater

 Læs mere om forestillingen

Medvirkende:

SKUESPILLER: OLE JAKOBSEN, MARTIN GEERTZ, KIRSTINE HEDRUP, KAJA KAMUK, DANIEL BEVENSEE OG BODIL LASSEN
TEKST: ANNA PANDURO
INSTRUKTION: PER SMEDEGAARD
SCENOGRAFI: SIGGI ÓLI PÁLMASON
PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN