Jeg følger efter dig…

Som barn af 80’erne havde jeg mange lydbøger. En kuffert fuld af kassettebånd og farverige bøger. Princippet var enkelt, når man hørte klokken skulle man bladre til næste side. B er en moderne udgave af en lydbog, en lydbog man får lov til at hoppe ind i, med krop og sjæl.

B- Pressefoto

B- Pressefoto

B er en Audio installation som kan opleves på teater Svalegangen d 18 – 21 maj, og er en del at ILT2017.

Jeg dukker mig som jeg åbner døren og træder ind i det første rum. Det er som om jeg er med i “Alice i eventyrland” en eventyrlig verden ligger for mine fødder. Jeg skal bare ture åbne den næste dør som jeg hører klokken i mine øretelefoner.

Publikum udstyres med et par høretelefoner og sendes derefter på egen hånd på eventyr. Man bevæger sig igennem forskellige rum, og i høretelefonerne lyder brudstykker af to historier, den ene er den velkendte historie om Snehvide. En viskende barnestemme visker i mit øre, til tider ganske uhyggeligt.

Foruden de to fortællere er der en meget fin og gennemført lydside. Vand, fluer, hunde og meget mere understøtter historien. Som jeg hører en viskende stemme sige ” jeg følger efter dig” hårende rejser sig i nakken på mig. Fortællingen er meget fin og da man går rundt på egen hånd forstærkes oplevelsen, det er kun rummet, fortællingen og jeg.

De forskellige rum er meget fint lavet, beklædningen på væge, gulv og loft varierer, samt hvad de forskellige rum indeholder.  Men det stoppes ikke her, vores lugtesans bliver også påvirket. I nogle af rummende er der tydeligt tilføjet duft, som er med til at forstærk fortællingen.

Jeg er meget vil med at få lov til at gå på opdagelse i denne eventyrlige verden. Som jeg træder ind i et rum, ligger jeg mærke til de fluer der er limet fast på loftet. Jeg tænker at det virkeligt er gennemført. Jeg har fleres gange hørt denne summen fra fluen. Pludselig letter en af fluerne og flyver lidt rundt. Jeg glemmer helt at lytte til historien, men står bare der med et fjoget udtryk og glor på fluerne, som jeg nu indser er levende.

B- Pressefoto

B- Pressefoto

Som i nok har regnet ud er jeg vild med denne lyd installation. Dørende binder en smule og som man gå fra det ene rum til det næste står man i en mellemgang, hvor man kan se det rå yder og rundt i teatersalen.  Det er en skam at denne mellemgang ikke er lige så gennemført som de rum man træder ind i.

 

B skal have 4 Store Stjerner for en meget sanselig oplevelse.

 

Løs mere om forestillingen på ILTs hjemmeside. http://www.iltfestival.dk/

B er produceret af Trickster-p. Sprog Engelsk, Dansk, Fransk, Tysk, Italiensk.

Medvirkende:

KONCEPT OG REALISERING CRISTINA GALBIATI OG ILIJA LUGINBÜHL
DRAMATURG SIMONA GONELLA
STEMMER DANSK VERSION BODIL ALLING AND MARIE LA COUR
DESIGN MIKE BROOKES
LYD LUIS FERNANDEZ
ORIGINAL MUSIK LUIS FERNANDEZ
REDIGERING LARA PERSIA
OVERSÆTTELSE SVEN ØRNØ
FOTO CCRZ
PRODUCERET AF TRICKSTER-P (CH)
CO-PRODUKTION TRICKSTER-P / MIGROS-KULTURPROZENT / TEATRO SOCIALE BELLINZONA / THEATER CHUR / FAR° FESTIVAL DES ARTS VIVANTS, NYON / SCHLACHTHAUS THEATER BERN / TAK THEATER LIECHTENSTEIN, SCHAAN

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Reklamer

Som at stå midt i en naturfilm

This slideshow requires JavaScript.

 

 Normalt skriver jeg mest om kultur, teater, dans og udstillinger. Men på en rejse til USA havde jeg en særlig oplevelse jeg gerne vil slå et slag for. 

Jeg kørte på highway 1 mod Las Angeles da jeg pludselig ligger mærke til at der ligger noget i standsandet. Først tror jeg det er sæler, men de er ganske store. Lidt længer nede af vejen er der et skilt der fortæller at det er søelefanter og at man kan komme sæt på og se dem.

 

 

Jeg kører ind for at se hvad det er, og det er her jeg bliver meget overrasket. Jeg træder ud af min bil og ind i en naturfilm.

På strandbredden kan man se utallige søelefanter, de hygger sig som var de helt alene. Der er lavet et lille hegn og en gangbro hvor nysgerrige naturelsker kan stå og se ned på standen. Det er en helt særlig oplevelse. Ved indgangen til gangbroen, kan man læse om søelefanterne og hvordan deres år på standen ser ud. Jeg kan her læse at februar er måneden hvor de store hanner parer sig. Januar var måneden hvor ungerne sødes, og stranden er da også fyldt med små søelefanter.

Jeg har ikke den store viden om søelefanter, men må indrømme at dette syn er ganske betagende. Og en påmindelse om at vi skal passe på naturen. Jeg syntes det er en fantastisk måde man har valgt at håndterer alle de nysgerrige naturelsker. Man kan komme ganske tæt på, uden at forstyrrer naturen.  En perfekt måde at få en rigtig naturoplevelse.

Jeg vil gerne opfordrer alle til at komme et smut forbi og få sig en rigtig naturoplevelse.

så her er kørevejledningen:

fire mil nord for Hearst Castle på Califonia Highway 1. GPS 35° 39′ 48″ N and 121° 15′ 28″ W.

Søelefanterne er en 5 Stjernet oplevelse.

Læs mere om søelefanterne

 

 

 

 

”Elvis has left the building”

Siden jeg var ganske ung har jeg drømt om at blive gift. Manden i mit liv er blevet skiftet ud at par gange, men drømmen om at indgå ægteskab for livet har ikke ændret sig. Jeg har altid drømt om at blive gift to gange, dog med den samme mand. En gang omgivet af familie og venner og så en anden gang i Las Vegas, hvor det skulle være lidt mere fjollet.

Nu har jeg fundet manden i mit liv, og jeg har været så heldig at han deler min drøm. Så turen gik i første omgang til Las Vegas for at opfylde drømmen om et rigtigt Vegas bryllup med Elvis og det hele.

Vi besluttede at vi skulle vies i Graceland chapel. Elvis skulle synge 2 sange og give bruden væk. Med i vores bryllupspakke var også en lille buket til bruden og en knaphulsblomst til gommen.

Vi havde valgt ikke at invitere nogen, det var ikke en hemmelighed, men dette bryllup skulle kun være for os.

Når man bliver gift i udlandet er der en smule papirarbejde man skal være opmærksom på, dette vil jeg dog ikke kede jer med.

Der var mulighed for at blive hentet af en limousine på vores hotel, dette benyttede vi os af. En fin service vi kun betalte 40 dollars for til chaufføren. En hvid limousine kom og hentede os. Da vi ankom til kapellet, blev vi budt velkommen af receptionisten. Blomster og papirarbejde blev ordnet og præsten og fotografen bød os velkommen.

Præsten var en meget venlig herre, som bød os indenfor og gennemgik, hvad der skulle foregå. Vi havde bestilt vielsen til kl. 17.00 og var ankommet 20 minutter før.

Fra receptionen kunne vi høre rygter om at Elvis mangler, men tænker at de nok har styr på det. Det skal dog vise sig at joken ”Elvis has left the building” hurtig blive lidt træls at høre. For Elvis var ikke til at finde. Og når man nu har bestilt den pakke, hvor Elvis ligesom er det bærende element, kan man ikke rigtigt komme i gang.

Mens præsten ledte efter Elvis, brugte fotografen tiden på at tage billeder af os. Han var meget venlig, men det var også tydeligt at han prøvede at få tiden til at gå.

Efter 30 minutter er Elvis stadig ikke at finde, og vi sidder nu i kapellet og underholder os selv. Det næste brudepar er ankommet og undrer sig over hvorfor vi er forsinket.

Efter flere undskyldninger fra både fotografen og præsten og 30 minutter mere dukker Elvis op.

Vi er nu en time forsinket. Men så kommer der fart over feltet. Faktisk går det lidt for hurtigt efter min smag.

Elvis tjekker med præsten at det er to sange vi har bestilt og går så i gang med at spille. Og i løbet af få minutter var vi ægtefolk at være. Fotografen tager et par billeder med os og Elvis og så var det ud. For det næste brudepar stod jo og trippede.

Mens vielsen foregår når jeg at tænke, at jeg ikke nyder det lige så meget som jeg havde forventet. Det at vi har siddet og ventet så længe inden vi kommer i gang, er selvfølgelig med til at selve vielsen virker mere for jappet.

Som et plaster på såret fik vi en dvd af selve vielsen ganske gratis. Når jeg sidder og ser denne er jeg bare glad for at jeg smiler hele tiden, så helt slemt har det ikke været.

Jeg er dog meget skuffet over, at et så professionelt sted ikke har styr på stropperne.

Når det så er sagt vil jeg godt rose Elvis for selve hans præsentation, da hen enlig dukkede op. Han var en pæn mand og man var ikke i tvivl om at han skulle være Elvis. Han spillede på guitar og sang med en smuk stemme de to sange.

Efter vielsen fik vi vores limousine chauffør til at tage et par billeder af os, hvorefter han kørte os til den restaurant hvor vi havde bestilt bord.

Graceland Chapel, Las vegas. Fotograf: vores limousine chauffør

Graceland Chapel, Las vegas. Fotograf: vores limousine chauffør

Drømmen om et Vegas bryllup blev til virkelighed, dog kan det ikke helt leve op til hvad jeg havde forventet. Og ordende ”Elvis has left the building” giver mig nu en sur svag i munden.

Graceland Chapel får 2 Stjerner

Læs mere om Graceland Chapel

 

“Power Tool” en show der manglede værktøj.

Diane Spencer: Power Tool

Et par af publikummer kommer snigende, ikke så stille som håbet. Diane:” come in come in (hun vinker dem ind med hånden) can I get you something? …. maybe a watch!”

Det er sundt at grine, fra smilet breder sig på ens læber til man impulsivt bryder ud i latter, jeg elsker at grine. Det er også derfor jeg har købt billet til et at de comedy shows, der er på plakaten i Århus Festuge, nu skal der grines.

Jeg kender ikke i forvejen den engelske komiker Diane Spencer, men ved at hun har optrådt i Århus Festuge flere gange, så jeg går ud fra at der er et vist niveau. Showet hedder ”Power Tool” På plakaten ses en køn velklædt rødhåret kvinde med en stiksav i hånden, forventninger er sat.

Diane Spencers ”Power Tool”  Fotograf Steven Ullathorne

Diane Spencers ”Power Tool” Fotograf Steven Ullathorne

Diane er en udmærket fortæller, der forstår at underholde sit publikum, selvom hun har flere indskudte historier, mister hun hverken tråden eller publikums opmærksomhed i den time vi lader os underholde. Hendes show består af en lang historie, der udvikler sig. Vi kommer forbi jagten på det perfekte hus, det at arbejde med kendisser samt hendes livs kærlighed, der tilsyneladende kan opmuntre hende til enhver tid med hans pik.

Det eneste jeg sidder og mangler er Power Tool(s). Der er en kort sekvens, som ganske vist er meget morsom, der viser Diana som håndværker, eller mangel på samme. Men at opkalde hele showet ud fra denne lille sekvens virker lidt underligt, uforståeligt for ikke at sige misvisende.

Diane Spencer har en meget varierende måde at underholde på. Det ene øjeblik er hun uskyldig sjov og gør grin med sig selv, for det næste øjeblik at slå over i sort humor. Dette bliver peppet op med små sjofelheder. Denne blanding går godt til et dansk publikum, og hun formår at få et udmærket grin ud af det publikum som er kommet. Dog forstår hun ikke begrænsningens kunst, da to hånddukker kommer på banen og denne sketch trækkes ud til man sidder og krummer tæer og det sjove er gået af det, synd da det startede ud så godt.

Hun supplerer sit smukke engelske med danske udtryk, og det går ikke altid lige godt. Hun rammer plet et par gange, men fejler så også lige så mange gange. Det er en skam, for når hun laver en joke, hvor hun formår at bruge det danske sprog med korrekt udtale, virker det. Mens når det ikke virker falder joken fra hinanden og det krævet megen energi at samle den op.

Alt i alt må man sige at Diane Spencers ”Power Tool” ikke levede op til hvad jeg forventede, men det var sjovt, ikke rulle rundt på gulvet sjovt, men en god sund latter, det kommer jeg ikke uden om.

Diane Spencers ”Power Tool” får 2 stjerner

Har du lyst til at se lidt fra Diane Spencer kan du det her: https://www.youtube.com/watch?v=wp2Rv8xRdfw

Med venlig hilsen

5 stjerner

En verden under overfladen, en oplevelse udover det sædvanlige.

Man kan sagtens trække vejret under vandet og nynne ”over the rainbow” i en snorkel for at tiltrække delfiner

 

Cetacean Watching Lda

Jeg har i mange år drømt om at udforske det store blå hav. Sommeren 2015 blev året, hvor Atlanterhavet blev min læreplads og jeg blev den stolte indehaver af et Open Water Diver certifikat.

Turen gik til øgruppen Azorerne nærmere betegnet byen Madalena på øen Pico. Jeg viste ikke meget om den Dive shop ”Cetacean Watching Lda”, hvor jeg skulle tage mit kursus. Oplysningerne jeg havde var dem man kunne finde på nettet og den mailkorrespondance jeg havde haft med dem. Jeg havde på forhånd fået tilsendt et login til en elektronisk udgave af min PADI Open Water Diver manual, så jeg kunne læse den på forhånd. Der er jo ingen grund til at skulle bruge halvdelen af sin ferie på at læse lektier.

Den elektroniske PADI Open Water Diver manual er tilgængelig på alverdens sprog, jeg valgte at læse den på engelsk da min instruktør ville komme til at undervise mig på engelsk. Det skal dog siges at jeg i forvejen havde læst en udgave af den på dansk, grundet min ordblindhed går det bare hurtigere at læse noget på dansk. Så jeg var ganske forberedt da jeg ankom.

Det viste sig at jeg var den eneste elev på det gældende tidspunkt, hvilket overraskede mig meget. Dette betød at jeg havde min helt egen instruktør João Ferrarias.

João Ferrarias og Joan Andersen

João Ferrarias og Joan Andersen. Fotograf Mads Melchiors

Jeg var den første elev de havde, som skulle tage et kursus elektronisk, dette betød at alle større test skulle tages på computer og kunne være taget i forvejen. De var integreret i den elektroniske manual jeg havde fået. Jeg havde desværre ikke fået at vide at jeg skulle tage testene i forvejen, så det måtte jeg bruge noget tid på den første dag. Desuden manglede jeg også at se en del video, som heller ikke var med i den elektroniske maunal jeg havde fået.

I forhold til teori og test betød dette, at det eneste jeg skulle var at tage de elektroniske test på min I-Pad, resultatet blev automatisk sendt til PADI, hvor min instruktør så kunne se resultatet. Udover skulle jeg så kun tage nogle små skriftlige lyntest, samt den endelige og afgørende eksamen. Nå ja og så se en del video…

Cetacean Watching Lda er en lille, men hyggelig dive shop, hvor mange mennesker kommer igennem. Dette betyder at der altid er mennesker, og da pladsen er trang er der ikke et lokale specifikt til undervisning. Dette betød at når det var tid til video, lyntest eller den endelige eksamen, måtte man finde en ledig plads med mindst mulig støj. I forhold til at få mest mulig atmosfærere må man sige at det lykkes, men skal man se det i for hold til eleven, der i forvejen prøver at fokuserer på et andet sprog og endda skal tage en eksamen under disse forhold må man sige at det ikke var optimalt.

Cetacean Watching Lda

Cetacean Watching Lda. Fotograf Joan Andersen

Når man tager sit Open Water Diver certifikat kan man læse at man skal starte med at dykke i en pool eller et andet sted, som har lignende forhold. Cetacean Watching Lda har ikke en pool så man starter i havet, det er på mange måder fantastisk, men også lidt skræmmende. Mine første 6 ”Confined Dive” var i en lille bugt ”Areia Funda” kun 5 min køretur fra dive shoppen. Det var en fantastisk fornemmelse, at kunne trække været under vandet, og ikke mindst fantastisk at man kunne se fisk allerede første gang man var i vandet og ikke en blå pool bund.

Confined Dive site "Areia Funda" fotograf: Joan Andersen

Confined Dive site “Areia Funda” fotograf: Joan Andersen

Da det kom til mine 4 ”Open Water Dive” måtte vi ud at køre en længere tur i bilen, og de blev foretaget på de to dive sites; ”Saŏ Caetano” og ”Saŏ Mateus” fantastiske oplevelser.

Når det kom til selve undervisningen i vandet og João Ferrarias som instruktør, var der ikke meget at sætte en finger på. João Ferrarias er en smilende og imødekommende mand, der har styr på det han laver. Han underviser med et smil på læben og man føler sig sikker i hans hænder. Der er bestemt fordele ved at blive undervist en til en; da man er alene får man 100% fokus og da man ikke kan gemme sig i mængden bliver ens fejl samlet op med det samme. Som så mange andre havde jeg et par ting jeg havde mine forbehold for inden jeg startede; at skulle tage sin maske af og på under vandet og ikke mindst min regulator ud af munden under vandet, men efter at havde snakket mine bange anelser igennem med João Ferrarias og gjort det et par gange kan jeg med stolthed sige, at jeg er blevet ganske god og sikker under vandet.

João Ferrarias er utrolig grundig når det kommer til øvelser, gennemgang før og efter øvelserne, og man skal igennem dem alle flere gange. Efter at havde været i hans hænder er jeg blevet tryg ved mit dykkerudstyr og kun fået mere lyst til at dykke.

Joan Andersen på dybt vand. Fotograf: João Ferrarias

Joan Andersen på dybt vand. Fotograf: João Ferrarias

Cetacean Watching Lda sørgede ikke kun for at jeg blev en Open Water Diver, de stod også for bolig, og transport, noget der var ganske tilfredsstillende. De tilbyder desuden et væld af forskellige udflugter ikke kun på og i havet, men også rundt på øen. Noget jeg benyttede mig af. Jeg deltog i:

Whale Watching, en stor oplevelse jeg kun kan anbefale andre at prøve, der er noget med at sidde på en lille båd og se de store hvaler, også selvom de ikke altid er så tæt på. Husk et godt kamera med en god zoom og godt med solcreme.

Whale Watching. Fotograf: Joan Andersen

Whale Watching. Fotograf: Joan Andersen

Whale Watching. Fotograf. Joan Andersen

Whale Watching. Fotograf. Joan Andersen

Rundtur på Pico, en eftermiddag deltog jeg i en køretur rundt på øen Pico, det var en god måde at komme lidt rundt med en guide, som kendte de gode steder at besøge. Vi besøgte et hvalmuseum, en vulkangrotte, og fik i det hele taget en rundtur på øen udover det sædvanlige.

DSC08304

Vulkan grotte Pico. Fotograf: Joan Andersen

DSC08288

Pico. Fotograf: Joan Andersen

Pico. Fotograf: Joan Andersen

Pico. Fotograf: Joan Andersen

 

Jeg vil gerne giver Cetacean Watching Lda – PADI Open Water Diver kursus 4 stjerner

 

Diver Norberto

Efter Pico gik turen til øen Faial, og byen Horta. Det var hele tiden planen at jeg skulle besøge to øer, men jeg må indrømme, at jeg ikke var klar til at give slip på vandet. Jeg havde på Pico hørt de mest fantastiske historier om at svømme med delfiner. Så jagten gik ind for at finde et sted hvor man kunne dette.

Det var ikke svært, på havnen lå der Dive Shops på stribe, der tilbød dette, så var det bare at vælge en. Valget faldt på ”Diver Norberto”.

Diver Norberto. Fotograf Joann Andersen

Diver Norberto. Fotograf Joann Andersen

I en båd kaldt en RIB gik turen ud på Atlanterhavet og det varede ikke længe før de første delfiner dukkede op. Det var en vild fornemmelse at hoppe i det meget blå og hvad der synes uenlige vand. Man kikkede desperat omkring sig og pludselig var der en skygge, den kommer tættere på og bliver til en delfin. Det er en felt fantastisk fornemmelse at se disse dyr i deres rette element, og mere held end forstand skal det vise sig.

Man sidder en flok på en båd, vi var 8 personer, og hopper et par stykker i vandet af gangen. Man forsøger at komme så stille så muligt i vandet som muligt da et stort plask vil få delfinerne til at dykke ned og derved ud af vores synsvinkel. Man er i vandet et par minutter og så er det op i båden igen. Fred fra Diver Norberto havde i forvejen fortalt os, at vi med fordel kunne lave klike lyde eller nynne mens vi var i vandet, da de havde erfaring med at delfinerne godt kunne lide dette. Jeg tænkte kort om det overhovedet var muligt med en snorkel i munden…. Det var det, jeg må dog indrømme at jeg ikke husker hvad jeg nynnede, før min kæreste gjorde min opmærksom på at han kunne høre både delfiner og ”over the rainbow” på samme tid i vandet.

Jeg var i vandet flere gange, hvor jeg ikke så andet end blåt vand, det er frustrerende, men også en del af det at træde ind i dyrenes verden på deres vilkår, en del af oplevelsen og ikke mindst charmen. Den sidste gang jeg var i vandet var jeg utrolig heldig, jeg hoppede mere eller mindre ned i en flok delfiner, det var eventyrlig at se og høre dem så tæt på, også selvom det kun var for et øjeblik.

Personalet på Diver Norberto var meget omhyggelige med at forklare, hvad der skulle ske, hvad man kunne forvente og de levede op til dette, jeg kan bestemt anbefale dem. Selvfølgelig vil den oplevelse man få afhænge af delfinerne.

Jeg giver Diver Norberto og deres svøm med delfiner 5 stjerner

 

 

Læs mere om Cetacean Watching Lda på www.cwazores.com

Eller følg deres facebook: https://www.facebook.com/cwazores.diving

Besøg Diver Norberto facebook: https://www.facebook.com/pages/Norberto-Diver/638438229578922?sk=timeline

 

Med venlig hilsen

5 stjerner

Winemarket 1.0. på Godsbanen

 

Når bare klokken er over 12 så må man gerne begynde at drikke ik?

Lørdag d.18. oktober 2014 Kunne man smage 200 forskellige vine på Godsbanen. Jeg må indrømme at selvom jeg gjorde et ihærdigt forsøg nåede jeg ikke igennem dem alle. Jeg ved godt at man skal; Nyde farven, inhalerer dufte, smage druen og ikke mindst så bør man spytte vinen ude igen. Men jeg synes også at det er synd og skam at spytte ganske velsmagende vin ud som var det en dårlig gang saftevand når det nu smager af mere.

IMAG0944[1] IMAG0961[1]

Som de fleste nok har gættet er jeg ganske glad for vin og jeg må da også sige at vinsmagningen på Godsbanen var en sand fornøjelse. Der var både plads til hyggesnak med venner, andre gæster og kompetente vinhandler.

Det eneste jeg savnede var et samlet program, med alle vinhandler og de vine de havde med. Det var en smule besværligt at slæbe rundt på en bunke folder, papirer samt visitkort. Og ikke mindst at huske på hvad men havde smagt hvor og hvor godt det var, ja ja jeg mener promillen blev jo ikke mindre igennem smagningen.

Med det lille minus af at jeg manglede et manglende program kommer vi op på 4 Stjerner. Vinsmagning på Godsbanen, det må gerne blive en tradition for min skyld.

Med venlig hilsen 5 Stjerner