Opera lige til at spise

 

Som ten bliver helt op i min urtepotte kop, genkender jeg farven. Det er en te med mælk i, uhhhh det er jeg ikke meget for. Men nu er den helt op, så må jeg smage på den.

AGONY- Fotograf: Signe Vad

AGONY- Fotograf: Signe Vad

AGONY – en spiseopera, spiller på Godsbanen, Aarhus d. 20-27. okt. 2017

Personligt er jeg ikke særligt begejstret for opera. Når det så er sagt så formå komponisten Line Tjørnhøj at skabe en anderledes måde hvorpå opera pludselig bliver mere spiselig.

AGONY er en hjerteskærende historie om vor tids opgør med patriarkalske normer. Problematikken er ikke ny, men ganske aktuel i den verden vi lever i.

Historien i operaen er en middag. Sønnen Angel kommer hjem, og det skal fejres. Derfor har faderen Il Padre inviteret os alle med som gæster. Som publikum er vi så heldige at vi også får noget at spise, hele fire serveringer, som Mama (spillet af kok og mad stylist Michelle Appelros), tilbereder. Men Angles ankomst hjem bliver ikke som forventet. Som han træder ind på scenen i højhælet sko og røde øreringe magen til hans mors, fornemmer vi at Angel ikke er den søn Il Padre forventede at få hjem. Angel har tilmed taget sin kæreste Robin med.

Publikum sidder på de to langsider. Vi har alle fået en stol, med et lille klapbord, ganske praktisk når vi nu også skal have lidt at spise. I midten står det store bord, hvor familien samles for at spise, og handlingen udspilles. Over bordet er der lavet en kasse, hvor sang dialogen, billeder og video igennem forestillingen projekters op på.

At sang dialogen igennem operaen kan læses (på engelsk) er en gave. Som ved alle opera kan det være svært at forstå den konkrete tekst, ikke mindst når det synges på italiensk, tysk, svensk, arabisk og engelsk. Teksten man kan læse er i sig selv ganske underholdende. Den er gjort meget moderne med brug af # og en fond der ser håndskrevet ud.

Som de forskellige # dukker op, får jeg en træng til at slå flere af dem op og se hvad der gemmer sig bag dem. Eksempler som #MakeUp og #SpeakYourTruth, er meget dækkende for operaen AGONY.

Jeg er meget vild med musikken og hvordan den frembringes. Udover en violin og en cello, er der lavet et lille to mands køkken orkester. Der spilles på alt fra knive, piskeris, isblokke ja selv lyden af at hakke salat bliver til velsmagende musik.

Og når vi snakker om velsmag er jeg nød til at kommenterer på maden. De fire retter mad vi får serveret, er meget forskellige og alligevel så ens. Der serveres på træ brædder, skifferplader og sten, til servietter og engangstallerener. En lidt rodet blanding, men maden skaber bindeled. Som små velsmagende kunstværker byder de os velkommen. Den ene bid tager den anden og jeg glemmer helt at læse opera teksten, faktisk kan jeg ikke tage blikket fra det smukke kunstværk som maden er. Og den er ikke kun smuk, den smager også godt. Da vi kommer til desserten, som er min yndlings ret af de fire, løber mine tænder i vand allerede inden jeg tager en bid. En dessert som pyntes af på scenen for øjnende af os alle. Mad stylist Michelle Appelros, får hjælp af de to fra køkkenorkestret og de står alle i en sky af mad glimmer, så smukt et billede, så velsmagende.

This slideshow requires JavaScript.

Til desserten serveres en te, lavet på vand og mælk. Jeg ELSKER te, men er ikke meget for mælk i den, faktisk har jeg aldrig fået en te med mælk jeg kunne lide. Men som den står der i en meget fin kop, der ligner en urtepotte smager jeg på den. En krydderiet duft rammer min næse og jeg nipper til ten, den smager godt, og jeg drikker noget mere, desserten jeg ikke troede kunne blive bedre har lige fået en afrunding. I det samme slutter operaen AGONY, med lyden af en kniv.

AGONY er en anderledes opera, hvor der ikke er sparet på indtrykkende. Til tider bliver det lidt overvældende, der er så meget at se og hører. Jeg skal læse teksten og så skal man også koncentrerer sig om at spise. Jeg ville ønsket at når vi fik serveret maden var der lidt ”pause” i operaen. For som jeg sidder der og nyder maden, og i et kort øjeblik prøver at koncentrerer mig om hvad der er på min tallerken, trækkes der fra alle retninger i mit fokus; sangen, køkkenorkestret og ikke mindst strygerne. Det er som om jeg bliver overvældet af indtryk. Og det irriterer mig at jeg ikke får det hele med. For det er godt, virkeligt godt.

 

AGONY skal have 5 velsmagende Stjerner, en opera for alle sanser.

 

Køb Billetter

Læs om forestillingen

En del af  kulturhovedstaden 2017

Medvirkende 

Komponist, librettist og kunstnerisk leder: Line Tjørnhøj

Instruktør, medforfatter og scenograf: Giacomo Ravicchio

Kok, food stylist og performer: Michelle Appelros

Sangere: Robert Koller, Daniel Carlsson & Anna Ottertun

Cellist: Marie Louise Lind

Violinist: Anna Jalving

Percussionister: Ying-Hsueh Chen & Sara Rosendal

Lysdesign: Christoffer Gulløv

ideodesign: Jens Mønsted

Kreativ oversættelse: Eik Moen / Hanna Donslund

Indstudering: Mathias Skaarup Sørensen

Produktionsledelse & administration: 1:1 Produktion / Louise Kirkegaard og Maria Meyer

Producent: Tone

PR: Karen Toftegaard ApS

 

Med venlig Hilsen

5 Stjerner

Reklamer

Kan stole tale?

”Jeg vil gerne stå for bordenden”. Det er ikke ofte at stolende fortæller mig hvor ved middagsbordet de gerne vil stå. Men stolende ved middagsselskabet ”Det levende Bord” er ikke almindelige stole.

”Det Levende Bord”, er en del af Aarhus2017 under festivalen Little Rebellions d. 19.-26. august. Det Levende Bord foregår i en lejlighed i det centrale Århus. Der er kun plads til 11 personer pr. gangen

I en lejlighed i det centrale Århus, byde vores farverige værtinde os indenfor. Total teater forestillingen ”Det Levende Bord” er en forestilling for det publikum, der ikke kan komme tæt nok på, dem der ikke kun vil se på, men deltage.

Det Levende Bord- Fotograf Joan A. Melchiors

Det Levende Bord- Fotograf Joan A. Melchiors

I et eventyrligt univers af små fortællinger skabes en samhørighed imellem gæsterne. Der er ikke megen mad vi får, men alligevel mættes vi af de mange indtryk. Et opdækket bord, danner omdrejningspunkt, for middagen. Men det er et særligt bord, som igennem forestillingen forandres. Vi som gæster, udfordres også, da denne middag kræver at vi hjælper hinanden.

Skuespilleren Tina Andersen, i rollen som værtinde, har lidt tekniske udfordringer under den middag jeg deltog i. Men hun formår at tænke hurtigt og redde skindet. ”Det levende Bord” giver ny betydning til ordsproget ”at bide sig fast i bordet” uden at afslører for meget kan jeg fortælle at det ikke kun er stolende der har noget på hjertet. I det hele taget overrasker fortællingen, og ikke mindst hvem der fortæller, igennem dette middagsselskab. Desværre er lyden ikke altid så tydelig, og har man ikke de yngste øre, kan man desværre gå glip af flere spændende historier.

Når det så er sagt er jeg vild med Tina Andersen i rollen som værtinde, hun er varm og man føler sig velkommen, hun tager gæsterne ved hånden og guider os igennem, en forunderlig scenografi. Er man ikke bange for at tage munden for fuld, og sidde til bords med fremmede, vil jeg anbefale at man tager sig tid til at deltage i en denne anderledes og forunderligt middagsselskab.

 

”Det levende Bord” skal have 4 Stjerner med til middag.

 

Læs mere på Vildskab, Aarhus2017 og  Facebook 

Bestil billetter

Medvirkende:

Skuespiller: Tina Andersen

Gæster: Dig mig og alle andre 🙂

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

 

3 hurtige fra Aarhus festuge.

Mad skal der til

Aarhus Street Food åbnede i takt med Aarhus Festuge, men er kommet til for at blive. Aarhusianerne kan se frem til at nyde mad og drikke langt ind i fremtiden. De rustikke lokaler byder en velkommen, og med kik til himlen, skabes et lokale med en særlig stemning. Man skal dog kunne lide en bossen af mennesker. Ønsker man en stille stund, med sin mad, skal man finde et andet sted, eller tage sin mad med sig. Madboderne er mange og der er også mulighed for at få en lille en til maden. Jeg selv sprang på Fich and chips, en sand klassiker når det kommer til at spise på gaden. Maden var en sand fornøjelse, dog var priserne lige i overkanten for hvad jeg ville kalde Street food. Personligt ville jeg havde foretrukket minder portioner og så flere af dem. Jeg ser frem til at der kommer flere madboder til og at konceptet udvikler sig.

This slideshow requires JavaScript.

Du finder Aarhus Street Food på Aarhus rutebilstation

Følg også med i hvad der sker på deres Facebookside.

Aarhus Street Food 3 Stjerner

 

Gensyn med DR

I byparken foran Musikhuset, har man mulighed for at komme tilbage i tiden ved at træde ind i DR teltet. Her har man mulighed for at blive en del af en gammel udsendelse. Via en green screen, får man muligheden for at hoppe ind i et gammelt DR klip. En sjov oplevelse for både gamle og unge. Jeg må dog indrømme at jeg savnede de gode gamle udsendelser som: Bamse og kylling og Anna og Lotte. Så valget faldt på en vejudsigt med gode gamle Volborg. Iklædt en moderigtig striktrøje prøvede jeg kræfter med vejr mesteren ham selv. Og jeg kan godt afsløre at det er ganske svært at pege det rigtige sted på kortet.

Bliv en del af Historien. Fotograf Joan Andersen

Bliv en del af Historien. Fotograf Joan Andersen

 

Så vil du gerne gense og ikke mindst være en del historien er muligheden her.

Bliv en del af Historien 4 Stjerner

 

Vil du med ind i den skumle gyde?

Hvor godt kender du Aarhus afkroge og baggårde? I Aarhus Festuge har du muligheden for at gå på opdagelse i de mange baggårde der er i Aarhus. Med et kort i hånden er du klar til at gå på opdagelse i de mange spændende afkroge af Aarhus. Den lille gåtur byder på en udstilling, en overraskende udsigt fra Sallings parkerings hus, samt en meget spændende lyd og lys oplevelse.

This slideshow requires JavaScript.

 

Der er rig mulighed for at tage de små med og udfylde skattejagten på vejen. Er man ikke kendt kan det være lidt svært at finde rundt, selv med kortet i hånden. Afmærkningen kunne godt have været bedre. Da man normalt ikke vader ind i forskellige gårde og gyder uden invitation, kan det være lidt grænseoverskridende at finde vej.

Men når det så er sagt er det en super god måde at se byen på en anderledes måde.

Er du ikke meget for at bevæge dig rundt på egen hånd er der en guidet tur hver dag kl. 16-17.30

Rutekort og start sted finder du ved Skt. Knuds Torv v. indgangen til biografbaggården.

Bysgerrig Baggårdsvandring 3 stjerner.

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Slap Af… ja det trænger jeg til, især fra mandag til torsdag

Jeg viste faktisk ikke hvad jeg gik ind til. Det hele startede med et opslag på Facebook, du ved en af de annoncer som en af ens venner har delt eller trykket like til. Det var et tilbud, 2 retter mad og 2 glas vin til 222 kr. på en restaurant jeg ikke normalt kommer på. Da min kæreste havde fødselsdag et par dage senere var dette perfekt, jeg bestilte bord efter kun et hurtigt kik på hjemmesiden.

Vi bliver mødt på gaden af en rød løber og et gadeskilt der fortæller dagens tilbud, igen 2 retter og 2 glas vin til 222 kr. jeg er ankommet til det rigtige sted J

Vi bliver modtaget af et par meget nydelige og smilende unge mænd, den ene viser os hen til vores bord, som er pænt dækket op med glas og bestik, desuden opdager jeg til min glæde at der står et lille fødselsdagsflag, noget jeg spurgte til da jeg reserverede bord.

Et menukort kommer og dagens tilbud bliver også læst op de 2 retter og 2 glas vin til 222 kr. Det viser sig at være et tilbud de har kørende mandag til torsdag efter kl. 17.00.

Vi snupper tilbuddet da:

Forret: Stegt mørksej m. kartoffelchips, radiser, sprød salat & sylig sauce Hovedret: Black angus oksecuvette – gulerodspuré – confiteret kartoffel – smørblancheret friske nye løg og kraftig glace lyder ganske godt i fødselarens øre.

Slap Af er et hyggeligt sted placeret i latinerkvarteret, fra man træder ind er der en behagelig stemning og man føler sig velkommen. Der er en enkel indretning, hvilket giver en lov til at slappe af, og koble fra. Desuden har man god tid, måske lidt for god tid.

En brødkurv bliver placeret på vores bord sammen med vores første glas vin, en hvidvin som havde fine frugtnoter og ikke var for tør, lige efter min smag. En karaffel vand fulgte også med.

Vi haster os frådende over brødet og den tilhørende aioli, da der ingen tallerkner sidder man og krummer ud over det hele, og det er lidt fjollet at man ikke kan ligge brødet eller den nu snavsede kniv fra sig, uden at det hele ender på bordet.

Forretten ankommer og den er smuk, meget smuk, faktisk lige til at spise, og det var hvad jeg gjorde, vi havde siddet og ventet lidt længe på vores mad og jeg var sulten. Jeg beklager derfor også at der ikke er noget billede af den, men den forsvandt hurtigt. Til gengæld var den ikke kun smuk den smagte også godt.

Den stegte Mørksej var stegt til perfektion og havde en sprød brødkrumme om sig, dette var suppleret af den syrlige sauce, som fik ens smagsløg til at vågne op. Suppleret med radiseflager og kartoffelchips der hver for sig tilførte rette noget sprødt og salt må man sige at retten hang super godt sammen. Det eneste negative jeg kan sige var at der for lidt af det hele 🙂

Så blev det tid til at slappe af igen. Vin nr. 2 kom på bordet en rødvin, meget behagelig, igen ikke for tør, men megen smag, så der var noget at nyde.

Da hovedretten ankom var det igen en smuk anretning, ikke lige så elegant som den første, men farvespillet var en fornøjelse. Oksecuvetten var tilberedt først i vandbad og så stegt af på panden, dette gav en fornemmelse af, at man knap nok skulle bruge kniven til at skære i den, og kødet smeltede på tungen. Den kraftige glace var en fornøjelse at spise til både de veltilberedte kartofler og ovnbagte løg desuden tilførte den tallerknen et dejligt farvetvist, den gullige farve ligesom hævede hele tallerknen, suppleret af det friske grønne afpyntning.

Hovedret: Black angus oksecuvette - gulerodspuré - confiteret kartoffel - smørblancheret friske nye løg og kraftig glace. Fotograf: Joan Andersen

Hovedret:
Black angus oksecuvette – gulerodspuré – confiteret kartoffel – smørblancheret friske nye løg og kraftig glace.
Fotograf: Joan Andersen

Vi gik derfra men en dejlig fornemmelse, ikke stopmætte, men ikke sultne. Portionerne kunne godt have været en anelse større, men man skal vel også altid have plads til dessert.

Har man god tid og vil man forkæle sine smagsløg, vil jeg klart anbefale at man smutter forbi Slap Af, de får mine varmeste anbefalinger.

Slap Af får i denne omgang 4 stjerner

 

Vil du læse mere om Slap AF besøg deres hjemmeside på: Slap Af

Eller følg deres Facebook side

 

Med venlig hilsen

5 stjerner

 

 

Der findes stadig ting i denne verden der er ganske gratis, og af høj kvalitet

Museu Colecção Berardo

Gratis… Ja der findes stadig kunstperler der er ganske gratis. José Berardo er mangemilliardær og Portugals største kunstsamler. Hans samling kan måle sig med de bedste i verden, vi finder kunstner som Picasso, Warhol, Pollock, Liechtenstein til vores danske Asger Jorn. Og så er det ganske gratis at komme ind.

Når ferien går til Lissabon er der et væld af sites man kan besøge, er man taget til området ”Belém” hvor blandt andet Rio Tejo og det berømte kloster Mosteiro dos Jerónimos ligger bør man ikke snyde sig selv for et besøg på Museu Colecção Berardo, et for mange ukendt kunst museum. Dette er et oplagt valg når man skal ud af middagssolen for en tid.

Museu Colecção Berardo. Fotograf: Joan Andersen

Museu Colecção Berardo. Fotograf: Joan Andersen

Museu Colecção Berardo består af to permanente udstillinger (1900-1960)og(1960-2010)disse suppleres med midlertidige udstillinger, samt et udeområde med moderne skulpturkunst.

Overordnet fremstår Museu Colecção Berardo som et professionelt og velholdt museum, med souvenirbutik, reception der tager imod gæsterne samt gratis programmer over de forskellige udstillinger.

Museu Colecção Berardo. Fotograf Joan Andersen

Museu Colecção Berardo. Fotograf Joan Andersen

Når man ankommer til Museu Colecção Berardo bliver man mødt af moderne skulpturkunst, har man ikke lyst til at gå på opdagende indenfor kan det være en fornøjelse i sig selv at gå en tur rundt om bygningen. Den er i sig selv meget skulpturel og suppleres smukt af den moderne kunst og en ganske moderne anlagt have.

Tager vi et kik på de permanente udstillinger er de inddelt i kategorier Amican Pop-Art, Informalisme osv. Når man træder ind i et nyt rum finder man en lille forklaring på portugisisk og engelsk, enkel og overskueligt. Udstillingerne består hovedsageligt af billedkunst, men brydes af skulpturer kunst som Anton Gormly og min egen favorit Nelson Cardoso, (The Roundop 2010) dette giver udstillingen ekstra liv.

Nelson Cardoso, (The Roundop 2010) Fotograf: Joan Andersen

Nelson Cardoso, (The Roundop 2010) Fotograf: Joan Andersen

De to midlertidige udstillinger, der er på programmet lige nu er: ”NOVO BABCO Photo 2015” (17/06-11/10 2015) og ”Your body is my Body (17/04-27/09 2015)

NOVO BABCO Photo 2015 er en foto- og videoudstilling af tre kunstner: Ângela Ferreira, Ayrson Heráclito og Edson Chagas. Udstillingen fungerer som et frisk pust i forhold til de permanente udstillinger. Man kan tydeligt se at der er nutidige tendenser i den, om det så falder i ens smag eller ej.

Your body is my Body er en plakat udstilling der indeholder plakater fra både Portugal og udlandet. Disse er opdelt i årstal og emner, hvilket gør det nemt at gå på opdagelse. Skal man have det fulde udbytte af de portugisiske plakater som har en overvægt i udstillingen, skal man dog kunne sproget eller have en ordbog af en slags med sig.

Your body is my Body. Fotograf: Joan Andersen

Your body is my Body. Fotograf: Joan Andersen

Når du er færdig med at se på kunst og trænger til at fordøje alle indtryk vi jeg foreslå at man sætter sig på cafeen der hører til museet, ”Este oeste”. De har et bredt udvalg af delikate rettet fra Pizza, salater til Sushi, til rimelige priser. Jeg selv kan anbefale deres pizza og et glas af husets hvidvin.

Denne perle i Lissabon får 4 stjerner her fra

Læs mere om Museu Colecção Berardo på www.museuberardo.pt

Besøg Este oeste cafeen på www.esteoeste.pt

Med venlig hilsen

5 Stjerner

Winemarket 1.0. på Godsbanen

 

Når bare klokken er over 12 så må man gerne begynde at drikke ik?

Lørdag d.18. oktober 2014 Kunne man smage 200 forskellige vine på Godsbanen. Jeg må indrømme at selvom jeg gjorde et ihærdigt forsøg nåede jeg ikke igennem dem alle. Jeg ved godt at man skal; Nyde farven, inhalerer dufte, smage druen og ikke mindst så bør man spytte vinen ude igen. Men jeg synes også at det er synd og skam at spytte ganske velsmagende vin ud som var det en dårlig gang saftevand når det nu smager af mere.

IMAG0944[1] IMAG0961[1]

Som de fleste nok har gættet er jeg ganske glad for vin og jeg må da også sige at vinsmagningen på Godsbanen var en sand fornøjelse. Der var både plads til hyggesnak med venner, andre gæster og kompetente vinhandler.

Det eneste jeg savnede var et samlet program, med alle vinhandler og de vine de havde med. Det var en smule besværligt at slæbe rundt på en bunke folder, papirer samt visitkort. Og ikke mindst at huske på hvad men havde smagt hvor og hvor godt det var, ja ja jeg mener promillen blev jo ikke mindre igennem smagningen.

Med det lille minus af at jeg manglede et manglende program kommer vi op på 4 Stjerner. Vinsmagning på Godsbanen, det må gerne blive en tradition for min skyld.

Med venlig hilsen 5 Stjerner