Det er ikke bare en spøgelseshistorie, det er en gyser.

Som de overnaturlige elementer tager til, er det ikke kun børen der hopper i deres sæder, også jeg, må indrømme at jeg bliver forskrækket og ikke mindst imponeret over effekterne. Jeg bliver faktisk så forskrækket at jeg en enkel gang taber kuglepennen på gulvet.  

En Spøgelseshistorie - Pressefoto

En Spøgelseshistorie – Pressefoto

 En Spøgelseshistorie han ses på Filuren, Århus fra d. 22. Nov. – 18. Dec. 2018. (aldersgruppe 8+)

En spøgelseshistorie er dette års familieforestilling på Teater Filuren. Da jeg læste om forestillingen havde jeg fornemmelsen af, at jeg skulle ind og se en små uhyggelig spøgelseshistorie. Men det jeg bliver mødt af er ikke en lille sød spøgelseshistorie, men en spøgelses-gyser, og jeg er vild med det.

Fortællingen er simpel, Astrid og hendes mor flytter ind i et gammelt hus, ikke nok med at det er gammelt, Astrid har nu også 1½ time til skole og hendes venner. Men kort efter at de er flyttet ind møder Astrid en pige i haven som hedder Rakel. Rakel er dog ikke en almindelig pige og de to pigers venskab udvikler sig ikke som Astrid havde håbet på.

Historien er lidt langsom om at komme i gang, men da den tager til går det pludselig meget hurtigt og  afslutningen er noget brat, hvilket er en skam. Når det så er sagt er jeg vil med at man er gået all in, i forhold til at lave en uhyggelig fortælling. Nok er den lavet til børn og deres familier, men der er ikke sparet på noget.

Scenografien er fantastisk. Den er bygget op i niveauer. I stuen finder vi entre og køkken, mens Astrids værelse ligger på første sal. Desuden har man valgt at benytte noget af gulvet, hvor man har lavet haven og samtidig giver publikum mulighed for at sidde helt tæt på.

Jeg er især meget begejstret for taget og vinduerne i huset. Især vinduerne er med til at skabe stemning, da man igennem dem kan se natur og hvordan vejret er. Faktisk kunne jeg nemt tale om scenografien i flere timer, men der er også andre elementer der fortjener at få et par ord med på vejen.

For denne scenografi bakkes op af en super fin og effektfuld lyd og lys side. Igennem forestillingen oplever vi flere gange overnaturlige ting, som kun kommer til at stå stærkere på grund af lyd og lys siden. Jeg er meget imponeret over hvor god timingen er på dette. Alt sidder lige i skabet.

Uden at afslører for meget kan jeg fortælle at Astrid har overnaturlige kræfter, og når hun bruger dem i samspil, med scenografien eller de andre skuespiller er dette så naturligt og effektfuldt at jeg kort glemmer at det er skuespil.

Skuespillerne spiller i det hele taget super godt, de har en god fornemmelse for hinanden, og i forhold til uhyggen er det helt perfekt. Historien blive levende og man får virkelig mulighed for at leve sig ind i gyset. Virkeligheden om at vi sidder i en teatersal dukker dog op når Astrid og moderen skændes. Jeg tror ikke på det, det er som om de holder igen, og jeg ville så gerne at de bare gav los, som rasten af forestillingen.

Jeg er vild med at man har lavet en rigtig uhyggelig forestilling til børn og deres familier. Så har man sarte børn der ikke bryder sig om uhygge er dette ikke forestillingen. Men har man børn der godt kan klarer et gys, vil jeg bestemt anbefale at man tager dem i hånden og får en på opleveren.

 

En spøgelseshistorie skal have 4 uhyggelige Stjerner

 

Læs mere om forestillingen og bestil billetter

 

Medvirkende:

Skuespiller: Uffe Kristensen, Kirsti Kærn, Bolette Engstrøm Bjerre og Ida Lund

Instruktør: Dorthe Hansen Carlsen

Scenograf: Morten Kamuk Andersen

Tekst og idé: Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk

Dramaturg: Malene Hedetoft

Lys:Jesper Jepsson

Komponist: Marcus Aurelius Hjelmborg

Tekniker: Amalie Fabricius-Steen

Instruktørassistent: Sofie Amalie Rasmussen

Produktion:Teaterhuset Filuren

Produktsponsor: Safefloor ApS og SuperBrugsen Vesterbro Torv

 

Med venlig hilsen

 5 Stjerner

Hvor går din grænse? Hvor går dine børns grænse?

 

Jeg sidder med en klump i halsen, er det virkelig den virkelighed, jeg er ved at bringe et barn ind i. Jeg prøver at berolige mig selv. Det er bare hormoner, det er bare hormoner, det er bare teater.

Ungdomsforestillingen ”Grænser” kan ses på Teater Filuren fra d. 18. sep. – 5. nov. 2018 (Anbefalet til 13+)

I forestillingen ”Grænser” møder vi vennerne Frederik og Victor. Deres venskab bliver sat på alverdens prøver, ikke mindst da Victors familie rejser til Afrika. Fire år skal der gå før de to venner igen ser hinanden, og nu går de i 9 klasse.  Victors familie er kommer hjem, da familien har været udsat for en voldsom hændelse under deres ophold i Afrika. Venskabet imellem de to drenge ikke længere det samme.

"Grænser" pressefoto HEIN Photography

“Grænser” pressefoto HEIN Photography

Der er to skuespiller på scenen; Anders V. Momme og Sandra Turell Henningsen, har fornøjelsen af at spille de to unge drenge, men også alt fra lærer, forælder og andre klassekammerater. For historien handler ikke kun om de to drenge, men lige må meget deres klassekammerater og de voksne der omgiver dem.

Igennem forestillingen bruges forskellige fortælleforme, hvilket giver en fin variation.  Vi ser skuespillerne på scenen udlever forskellige dele af fortællingen, desuden fungerer Frederik og Victor også som fortæller. Under flere af deres fortællinger bruger de en lille scene hvor de flytter rundt på små huse og Lego figurer der forestiller personerne i fortællingen. Denne lille ekstra scenen projekteres på bagtæppet som også har en dobbelt funktion. Bagscenen kan nemlig forvandles til, ungdomsværelse, sofa osv.

Scenografien er i det hele taget meget opfindsom og fungerer godt i sin enkelhed. Det er fortællingen der er i fokus.

"Grænser" pressefoto HEIN Photography

“Grænser” pressefoto HEIN Photography

”Grænser” handler i sin enkelhed om hvor man sætter sine grænser, hvordan man skubber til dem, og hvordan ens grænser kan overskrides, og hvad gør man så? Hvis man gør noget.

Forestillingen er skræmmende tæt på virkeligheden, vi får et indblik i hvordan unge takler hinanden i vores moderne samfund, og de sociale medier kommer på banen. Specielt rammer en scene mig, vi ser Frederik deltage i en Facebook gruppe hvor klassekammeraterne, taler dårligt om Victor, og ligger planer om at gøre ham ondt. Samtalen ser vi ikke, men vi hør den. Nogle sætninger er optaget og afspilles, og direkte på scenen indtales flere modbydelige sætninger, som nu kører i loop. Som lyden kører og jeg ser hvor frustreret Frederik reagerer på dette, får jeg det fysisk dårligt. Forestillingen ”Grænser” rammer mig hårdt, ikke mindst fordi jeg er gravid, og jeg ikke kan lade være med at tænke på den verden jeg er i gang med at sender et barn ind i.

De to skuespiller formår virkelig at leverer en præstation der berører publikum, de spiller indlevende, og går let fra den ene rolle til den næste. Samspillet imellem Frederik og Victor er fantastisk, det er som at være på udflugt sammen med to unge drenge.

 

 Grænser skal have 4 store stjerner. Ikke mindst fra en kommende og bekymret mor.

 

Bestil billetter og læs mere om forestillingen

 

Medvirkende:

Skuespiller: Anders V. Momme og Sandra Turell Henningsen

Instruktør: Anne Zacho Søgaard

Instruktørassistent: Daniella Ottendal Skovgaard

Scenograf: Daniel Bevensee

Dramatiker: Brian Wind-Hansen

Synopsis: Henrik Szklany

Lys: Jesper Jepsson

Lyddesign: Johannes Smed

Dramaturg: Marion Vick

 

Med venlig hilsen 

5 Stjerner 

 

 

Bare det snart var sommer!

Da jeg var barn føltes et år som en evighed. For eksempel at vente på at det skulle blive jul, aldrig har 24 dage varet så længe. Til gengæld føltes sommerferien som en evighed. Som jeg er blevet voksen flyver årene af sted, og det kan være svært at forstå hvor alle de år er blevet af.

Årstidsfabrikken spiller på Filuren fra d. 8. Feb. – 25. Feb. 2018 (Anbefalet til 4+)

Årstidsfabrikken - Pressefoto

Årstidsfabrikken – Pressefoto

Børneteater forestillingen ”Årstidsfabrikken” fortæller historien om Geo og Floras venskab. Geo er bestyrer for årstidsmaskine. Den sørger for at vinter bliver til forår osv. Men for at han kan vide hvornår vinter skal bliver til forår, har han brug for Flora. Florer er en meget sjælden blomst, som også er halvt menneske. Det betyder at hun sover hele vinteren, spirer om foråret, springer ud om sommeren og visner om efteråret. Men vær gang Flora vågner fra sin vinter lur, kan hun ikke huske noget. Derfor må Geo hjælpe hende med at huske de forskellige årstider.

Som Geo tager imod os og viser os på plads i salen, ser vi med det samme den meget opfindsomme Årstidsfabrik. Scenerummet er lille og fabrikken fylder hele rummet ud. Den er levet i to niveauer, på det øverste ligger Flora og sover. Desuden indeholder den alverdens spændende knapper og håndtag. Den er en skønd blanding af fantasi og ting vi kender, som en vandpumpe for eksempel. For vind, regn og temperaturen skal indstilles vær gang det er tid, til en ny årstid. Desuden er der et skab med ekstra ingredienser  Det er som et skatkammer og indeholder blandt andet fuglesang, og istapper, ingredienser der skal tilføjes for at årstiderne bliver helt rigtig.

This slideshow requires JavaScript.

Forestillingen er lavet til børn og barnlige sjæle, det er tydeligt at man i denne forestilling tænker som at barn. Som da Flora og Geo leger at de er på strandtur, for at huske sommeren. Denne strandtur udvikler sig som en almindelig børneleg ville. Strandturen bliver til en skattejagt som ender ud i cirkus. Ikke den mest indlysende vej at gå med historien, men det behøver leg jo heller ikke. Det er fantastisk at se at man har lavet en forestilling der virkelig forstår sit publikum.

Et andet sted man ser dette, er ved gentagelsen af hvordan maskinen skal indstilles. Igennem forestillingen oplever vi de fire årstider. De laves som udgangspunkt på samme måde, og testes i testkammeret inden de sendes ud i verden. Dette giver noget ro ved børnepublikummet, de ved hvad der vil ske.

De to skuespiller spiller super godt og deres kostumer er meget opfindsomme. Iklædt de fineste smækbukser ligner de næsten børn. især må jeg sige at jeg som voksen bliver dybt imponeret da Flora springer ud. Pop, og der er blomster. I det hele taget er forestillingen ganske sjov. Jeg syntes det er så fint at forestillingen både er informativ, når det kommer til årstiderne, men også har et dybere lag der handler om venskab.

 

Årstidsfabrikken skal have 4 store årstids stjerner

 

Læs mere om forestillingen og bestil billetter

Medvirkende:

Idé: Stig Reggelsen Skjold // Tekst: Morten Kamuk Andersen, Linda Fallentin og Theresa Grønning // Instruktør: Theresa D. Grønning // Scenografi: Morten Kamuk Andersen // Lysdesign: Jesper Munk Jepsson // Musik: Katinka Bak Bramsen // Produktion: Teaterhuset Filuren og Fæhovedets Teater. // Kostumer: Kathrina Hjort Vilsgaard // Instruktørassistent: Sofie Amalie Rasmussen // Medvirkende: Morten Kamuk Andersen og Linda Fallentin

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

En løftet pegefinger, af glimmer

 ÅHHH nej… ikke en forestilling der med løftet pegefinger skal belærer unge mennesker om, hvordan de skal begå sig på internettet. Dette er min første tanke da jeg læser hvad ”To The Internet” handler om. Heldigvis bliver jeg glædeligt overrasket.

”Welcome To The Internet” er en humoristisk gennemgang af internettet og hvad det kan bruges til. Forestillingen spiller på Filuren 24. marts – 7. april 2017. Aldersgrænsen er 13+.

This slideshow requires JavaScript.

Internettet er ikke noget ondt. Det er måden vi bruger det på, der har betydning. I gennem fortællingen tages vi i hånden af tre guider. De sprudler af glimmer og kunstighed, og er de perfekte repræsentanter for alt det opsatte og kunstige man kan finde på internettet.

Vi møder også Emma som får delt en lidt uheldig video på internettet. Vi ser hvad det gør ved hende, og i sidste ende hvad det får hende til at gøre. En stærk, men også humoristisk fortælling. Den løftede pegefinger er der, men den er kamufleret af humor og glimmer.

Forestillingen henvender sig til aldersgruppen 13+. Som voksen eller næsten voksen, vil jeg også godt anbefale forestilling til et voksent publikum. Forældrene til disse unge vil helt sikkert også få noget ud af at se den. Forestillingen giver et meget fint indblik ind i hvordan, unge bruger og opfatter internettet. Og måske kunne forældrene også lære noget, da der også er en løftet pegefinger der er rettet imod dem.

Scenografien er enkel, men super effektiv og med dens visuelle udtryk, fanger den målgruppen perfekt. Tre lysende kasser danner rum for fortællingen. i en farve eksplosion omfavner internettet os.  Dette bakkes op af en underholdende musik og lyd side. Bib, blim og wup lyder vi alle genkender fra Facebook og SMS, fylder rummet og vi sidder alle og grimer som et lyd klip fra You Tube stryger igennem lokalet.

I det hele taget er denne forestilling, meget morsom og underholdende. De tre skuespiller Marie Marschner, Steffen Nielsen og Daniel Bevense, skifter roller flere gange igennem forestillingen. Dette gøres ubesværet og man er aldrig i tvivl om hvem der er hvem, og hvor vi er. I det hele taget er det skuespillerne der bærer i denne fortælling. Uden deres timing og samspil, ville forestillingen falde til jorden. Jeg har kun sæbebobler og glimmerstøv til dem.

Den har en løftet pegefinger, og man er ikke i tvivl om hvad de vil med denne forestilling, underteksten er klar og tydelig. Men på samme tid formår den at underholde og formidle budskabet på en underspillet måde. lokalet er fyldt til bristepunktet  af sæbebobler, en oppustelige bane, glimmer og glitter.  Internettet er en fest af farver og muligheder, lige som forestillingen.

”Welcome To The Internet” er en farverig fortælling, unge og deres forælder vil bestemt gå fra den med et smil på læben. Men forhåbentlig også med lysten til at diskuterer dette internet og hvordan man bruger det. Ikke mindst når man er forælder.

 

Welcome To The Internet skal have 5 store glimmer stjerner.  

 

Læs mere om filuren

Læs mere om Teateret Apropos

 

Medvirkende:

Dramatiker: Brian Wind-Hansen

Instruktion: Rasmus Ask

Scenograf: Rebekka Bentzen

Lydunivers: Band Ane og Johannes Smed

Lysdesign: Jesper Munk Jepsson

Produktion: Teateriet Apropos og Teaterhuset Filuren

Skuespiller: Marie Marschner, Steffen Nielsen & Daniel Bevensee

 

Dukke numse, det er sku sjovt

De fleste børn kender H. C. Andersens Kejserens Nye Klæder. Det er historien om den meget forfængelige kejser, der til sidst i historien ender med at gå i gennem byen uden tøj på.

På en eventyrlig scene i Filuren, bydes der velkommen til dukkeforestillingen, Kejserens Nye Klæder. Det er en munter børneforestilling, som også vil få de voksne til at grine. Forestillingen spiller fra den 24.november – 16. december.

I Filurens dukke forestilling, Kejserens Nye Klæder, spilles de bærende roller af store dukker, dette suppleres af to dukkefører der også har fået tildelt mindre roller. De store dukker er med til at skabe en verden der er baseret på fantasi. Dukkerne er hvær især noget ganske særligt og der kan ikke hersker tvivl om at der er lagt meget arbejde i at udvikle dem. Som voksen fascineres jeg over deres detaljer, det er som om jo mere jeg ser på dem, jo mere opdager jeg.

Foto Joan Andersen, Væggen på Filuren, Kejserens Nye Klæder

Foto Joan Andersen, Væggen på Filuren, Kejserens Nye Klæder

 

Anja er vores fortæller, en fascinerende dukke med lilla hår, samt tilhørende dukkefører. Hun byder os velkommen og tager børn og barnlige sjæle med ind i en eventyrlig verden. Scenografien vækker minder tilbage til barndommens eventyrlige bøger. Vi er på intet tidspunkt i tvivl om hvor vi befinder os. Det er en skam at Anja kun byder os velkommen og siger farvel til sidst. Igennem forestillingen er der en del sceneskift, som fungerer meget fint, den ene scene, glide over i den næste. De forskellige dukker hjælper med at tage scenografi ud og ind. Dog hjælpes de også af en ung kvinde, som ingen dukke eller udklædning har. Jeg syntes at det er en skam at dukken Anja ikke får lov til at hjælpe mere til. Kun en enkel gang ser jeg at hun hjælper.

Musikken har en stor betydning. En musikant sidder på scenen og spiller på harmonika. Kejseren hundser rundt med ham. Men han spiller ikke kun decideret musik, han laver også forunderlige lydeffekter igennem forestillingen. I det hele taget er musikken med til at fastholde os i den eventyrlige verden.

Kejseren, som spilles af en meget barnlig dukke, får os alle til at grine. Et godt eksempel er når han skaber sig og ikke vil stå op. Hans kejserlige påklæder må logge ham op af sengen med et spejl. Igennem hele forestillingen møder vi dukker, der gør sig til og ikke er bange for at komme helt tæt på publikum. Det er i det hele taget en meget morsom forestilling. Dukke førende og dukkerne spiller på lige fod, og det overrasker mig positivt, hvor godt det fungerer.

Filurens, Kejserens Nye Klæder, har fået et mere moderne sprog, dette er med til at også de voksne vil være underholdt. Historiens gang er der ikke lavet om på, kejseren kommer til sidst på gaden i bare ingen ting. Til min store glæde, ser vi til sidst en Kejserlig dukke numse, noget man sjældent ser.

Filurens, Kejserens Nye Klæder, skal have 4 dukke stjerner, en for Kejseren, en for Anja og to for svindlerne Ravn og Skade.

 

Filurens, Kejserens Nye Klæder, Alder: 8 +

Bestil billetter hos Filuren

 

Tekst: Steen Mourier

Instruktion: Christina R. R. Jørgensen

Scenografi og dukker: Sus Haugland

Musiker: Emir Bosjnak

Dramaturg: Sune Sørensen

Lysdesign: Jesper M. Jepsson

Produktion: Teaterhuset Filuren

Skuespillere: Uffe Kristensen og Sune Abel

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner

 

2. verdenskrig var ikke kun død og ødelæggelse.

 

”Den Blå tid” er den tredje del af projektet Hjerterum. Et projekt der fokuserer på kærligheden og viljen til at elske på trods af tid og afstand. En spilledåse, der indeholder kærlighedsbreve, er det element der rejser igennem de tre forestillinger og ikke mindst igennem 115 år og 5056 km.

 

I forestillingen ”Den blå tid” få vi igennem kærlighedsbrevet fortalt en anderledes historie fra 2. verdenskrig. Jeg havde fornøjelsen af at se denne meget fine ungdomsforestilling på Filuren d. 21/9 2016.

Forestillingen ”Den blå tid” fortæller en hjerteskærende historie om et ungt Norsk par, der grundet 2. verdenskrig bliver skilt af. Vi befinder os i 1941. Modstandsmanden Andreas, spillet af Andreas Ven Langø, bliver fanget af Tyskerne. Han bliver sendt i arbejdslejren i Norge og senere i KZ-lejren Sachsenhausen i Tyskland. Vi følger de mange pinsler han må gennemgå, fint fortalt Igennem de kærlighedsbreve han skriver til sin elskede kone Alfhild, spillet af Johanne Fossheim. Vi får også lov til at kikke med når Alfhild modtager dem, og hvordan hun igennem mange år skriver tilbage til sin elskede mand.

Som man træder ind i teatersalen er det første man ligger mærke til scenografien. Hårene på min arme rejser sig, som jeg genkender KZ-lejrens barakker. For mange år siden var jeg selv på besøg i KZ-lejren Auschwitz i Polen, og med et, er det som om jeg er tilbage. I det hele taget er jeg meget imponeret over scenografien. Den er smukt udført, enkel, og så alligevel, jo mere jeg ser på den opdager jeg nye niveauer. En bobinette skærm er med til at skabe ekstra rum, ikke mindst i afstand og tid. Den bruges også til at vise projektioner på.

"Den blå tid" Foto lånt fra Facebook side

“Den blå tid” Foto lånt fra Facebook side

 

Så hvis de ubehagelige fortællinger Norske Andreas, tager os igennem ikke får os til at føle med ham og hans kone. Suppleres dette med historiske video projektioner, fra de lejre han befinder sig i. En meget barsk verden fremvises, på en meget fin og æstetisk måde.

Forestillingen henvender sig til 13+ år. Sproget er hovedsageligt på Bokmål Norsk, og er det første gang man bliver udsat for norsk, er dette en meget fin måde at gør det på. Der er også en smule dansk og tysk i forestillingen, som er med til at gøre os opmærksomme på hvor vi er i verden og tid.

Udover det unge par møder vi Marlene spillet af Dorthe Hansen Carlsen, der er censurlæser på de mange breve der kommer ind og ud af KZ-lejren i Tyskland. Ligesom det unge Norske par længes hun efter sin elskede. De tre skuespiller udfylder deres roller meget godt. Især er jeg meget begejstret for det unge par, når de spiller op af hinanden. Man mærker den kærlighed de har for hinanden, og deres brug af humor er meget befriende, når vi nu befinder os i så forfærdelig en historie. Humor er en ting Andreas Ven Langø også formår at bruge i rollen som Andreas. Han tager os med på en forfærdelig rejse, hvor publikum dog får lov til at grine et par gange.

Jeg er meget begejstret for denne forestilling. I en tid hvor vi er omgivet af krig og terror, kan det være en god ide at se tilbage på de krige, der har været med til at forme den verden vi befinder os i. ”Den blå tid” er et godt bud på en anderledes måde at gengive krig på.

Noget af det eneste der skærer mig i øjnene er de meget fine lædersko Andreas har på igennem hele forestillingen, mon ikke de var blevet konfiskeret, sammen med resten af hans fine tøj. Da der er gjort så meget ud af kostume skiftene er dette en skam. Der er også et par stribede fangedragter der må lade livet i starten af forestillingen. Andreas fortæller at det er kollegaer, men på dette tidspunkt er han selv iført en grå fangedragt. Da Andreas ankommer til Tyskland skifter han til denne stribet fangedragt. Effekten med at fangedragterne dør er jeg dog meget begejstret for.

 

Det er med begejstring jeg giver ”Den blå tid” 4 store stjerner.

 

Spillesteder Oktober:

Mosjøen, Norge

Billetter via Mosjøen Kulturhus.

Falstad, Norge

Billetter via NordTrøndelag Teater.

Frøslev, Sønderjylland

Billetter via Filuren

 

Medvirkende:

Tekst og idé: Hege Tokle

Instruktion: Hanne Brincker

Instruktørassistent: Ketil Kolstad

Scenograf: Niels Secher

Musik: Linea Tokyo og Keld Haaning

Animator: Erroll Maynard

Kostumer: Marianne Meyer

Lysdesign: Jesper M. Jepsson

Medvirkende: Dorthe Hansen Carlsen, Johanne Fossheim, Andreas

 

Med venlig hilsen

5 Stjerner